Vi ville over til den nærliggende bugt for at se, om det var bedre at snorkle der. Det kunne man naturligvis gøre ved at følge vejen til vores resort, men da det indebar en tur på ca. 1 km tilbage til hovedvejen for derefter at skulle en kilometer tilbage næsten samme vej, som vi kom fra, besluttede vi os for at finde en smutvej. Vi havde hørt fra nogle andre, at man kunne komme igennem skov og over nogle klipper uden at skulle hele den store omvej.
Desværre nåede Kasper at falde i søvn i sin klapvogn, inden vi fik taget os sammen til at komme af sted. Det gjorde det noget mere besværligt. Men vi fandt en lille sti og bar klapvognen over klipper og buske, henover et pigtrådshegn og over en losseplads. Og efter ca. 100 meter var vi igennem til den anden side af bugten og fandt en plads ved en strand-bar på klipperne.
Nikolaj og Jakob svømmede ud for at se snorkel-mulighederne an. Der var noget klarere i vandet og en del fisk, men vi skulle igen rigtig langt ud for at se noget. Ikke just oplagt for Jonas at svømme ud til. Sjovest var nok de mange små ”juletræs-orme”, men vi fandt også koraller med store sø-anemoner og en art klovne-fisk vi ikke har set før. Rødbrune med en enkelt hvis lodret stribe ved hovedet..
Jakob spurgte Jonas om han ville med ud at snorkle, men Jonas ville hellere i swimmingpoolen, der hørte til nabo strand-baren. Så vi købte is for ligesom at ”høre til” og hoppede derefter i poolen en rum tid, inden vi gik ad ”vores smutvej” tilbage til vores hytte.
Vi nåede lige et bad og et spil 500 inden vi kørte til Sairee Beach Village, som er hovedbyen på Ko Tao. Vi skulle finde et hotel til de næste tre nætter. Det er for dyrt at bo ude på det ellers luksuriøse og flotte Haad Tien. Vi gik en tur op ad stranden og kiggede på et par hoteller. Kun et enkelt af dem havde swimming pool og da det samtidig havde et udmærket værelse til en favorabel pris bookede vi os ind her fra den efterfølgende dag.
Nu må vi se, hvad vi kommer til at synes om at flytte. Prisen er i hvert fald attraktiv i forhold til vores luksushytte i Shark’s Bay. Det nye koster 1900 baht (knap 400 kr for et stort værelse med fire senge, varmt vand, air condition m.v.).
Generelt har det vist sig dyrere end vi havde regnet med at få overnatning i Thailand. Det er selvfølgelig dels et spørgsmål om niveau, men vi synes nu, at vi har været rimelig nøjsomme og bl.a. boet flere steder uden varmt vand og kun elektricitet om natten. Men det er ikke så nemt at få steder med plads til os alle fem. Den størrelse værelser er der simpelthen mindre konkurrence om, for mens man nemt kan få en hytte eller et hotelværelse til to personer for under 1000 baht (ca. 200 kr), så er mulighederne for at finde billig overnatning til fem ikke så gode. Vi endte da også med at bruge nær-mest en halv dag på at få fundet det næste hotel på Ko Tao. Der har det sparet os for noget tid, at vi har booket de andre nogle dage i forvejen via internet.
Da vi skulle hjemad igen ville vi sejle med en longtail-båd langs kysten. Det så ud til regnvejr. Måske det påvirkede lysten til en sejltur. I hvert fald tog noget tid at finde nogen, der ville sejle os til en pris vi ville betale. Vi blev ellers enige med en ”taxa-mutter” om en pris og hun ringede til flere for at få dem til at tage turen – men uden held.
Til sidst fik hun fat i sin søn, som sammen med en kammerat blev sat til at sejle os hjem. Det var vældig hyggeligt. Kong – som han hed – talte ganske udmærket engelsk og var vældig hyggelig. Det kan man til gengæld ikke sige om vejret. For de skyer der havde set ud til regn, begyndte at åbne sluserne. Vi rykkede sammen under en hastigt opslået parasol, der ikke gav meget ly for regnen.
Da vi ankom til Shark’s Bay, hvor vores hytte ligger, fik vi båden til at stoppe et stykke ude og Nikolaj, Jonas og Jakob hoppede i vandet. Vi havde knap dykket hovedet under før Kongs kammerat, som det første engelske ord vi havde hørt fra ham, råbte ”turtle”. Han kunne se en kæmpe skildpadde i havoverfladen kun ca. 50 meter borte. Vi svømmede hastigt derover og båden med Mette og Kasper sejlede forsigtigt nærmere. Det var sjovt at opleve, hvor specielt de faktisk også selv synes, at synet af en stor skildpadde var. Skuffelsen var derfor også stor hos alle, da det viste sig, at den store hav-skildpadde bare var et stykke driv-tømmer. Vores to ”værter” grinede længe ad hinanden.
Imens snorklede Nikolaj, Jonas og Jakob efter hajer. Desværre uden held. Måske på grund af regnen, der nu tog til. Vi kravlede op i båden igen og sejlede ind til land lige ved vores hytte. Jakob og Kong aftalte at prøve at mødes den næste dag. Vi vil gerne have ham til at sejle os ud til nogle øer lige ud for Ko Tao. Dels fordi han kunne ganske udmærket engelsk og dels fordi han sejlede os rigtig godt igennem bølgerne, så selv Mette syntes om sejlturen. Og så har han god humor. Da Jakob spurgte om vi havde glemt noget i hans båd inden vi gik i land, kiggede han båden efter og råbte ”kun mig, jeg vil gerne prøve at bo der…” mens han smilede og pegede på vores flotte hytte.
Vi nåede ind i vores hytte lige inden regnen for alvor tog fat og kort efter stod det ned i tove. Sådan blev det ved det meste af eftermiddagen og aftenen og vi måtte have paraplyerne frem for at komme til restauranten. En noget trist sidste aften i vores idylliske hytte.
Men det gav rigeligt med tid til endnu en omgang kortspil for hele familien. Kasper er ved at lære at spille sorteper med Jakob.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar