Hajer igen

I dag lykkedes det Nikolaj at se hajer.

I dag var flyttedag. Vi har nu boet tre dage i Shark’s Bay – et af de normalt bedste steder at snorkle på Ko Tao. Bl.a. tager alle tur-bådene hertil, fordi der er gode muligheder for at se hajer. Desværre er vejret ikke med os. Uroligt vejr har gjort vandet uklart og der kommer en del bølger ind i bugten. Jakob fik set hajer tidligere, men trods mange forsøg er det ikke lykkedes resten af familien.

Nikolaj & Jakob på vej på snorkel-tur mens solen står op.

Ikke vores billede men bortset fra, at vandet ikke var så klart
ligner det fint hajerne vi så. Billedet er fra Shark's Bay.

I dag tog Nikolaj og Jakob ud kl. 7 om morgenen. Det er en lang svømmetur, så Nikolaj blev udstyret med Jonas’ korkbælte. Det er nu nok ikke nødvendigt, men en udmærket sikkerhed, når vi svømmer et par hundrede meter ud på åbent vand. Det er en lang tur ud og i hvert fald de første 100-150 meter er sigtbarheden elendig, så der er ikke noget at se på. Men så begynder man at kunne se mere af bunden. Og pludselig spjætter Nikolaj og peger. Og der er den. En stor, flot sort-tippet haj svømmer lige foran os på få meters afstand. Og kort efter dukker fem yderligere hajer op. Nikolaj er super glad over at have set hajer. Og Jakob er mindst lige så glad for, at se Nikolaj opleve det.

Efter mødet med hajerne er turen ind til land ikke så lang, som det føltes at svømme ud. Nikolaj fortalte livligt til Mette, Jonas og Kasper om vores haj-møde mens vi gik til morgenmad. Det er en god start på dagen.

Resten af formiddagen gik i adstadigt tempo. Vi pakkede og slappede af på vores terrasse til om eftermiddagen, hvor vi tog med en bil ind til byen til vores næste hotel på Sairee Beach. Det er en total modsætning.

For det første er hotel-standarden naturligvis en helt anden. Vores værelse vil formentlig ryge på en top-ti over de grimmeste hotelværelser i verden. Farverne er sindsyge. Laksefarvede vægge, mintgrønne gardiner, lilla senge-lagener og lyserøde tæpper (som i øvrigt ikke er tæpper men store håndklæder), orange hovedpuder. Og toppen; et stort gammelt turkis-blåt køleskab. Et skab, hvor skufferne hænger på skrå og der er et stort hul i bunden. Og en badeværelsesdør, der er så skæv, at døren ikke kan lukkes. Men her er rent og ok plads – selv med to ekstra senge. Så vi er nu godt tilfredse.

For det andet er det noget helt andet at bo i byen ud til den store turist-strand; Sairee. Her er hundrevis af strandbarer, dive-shops, restauranter og hoteller klumpet sammen på ganske lidt plads. Et mylder af liv. Det er en total modsætning til de rolige, isolerede omgivelser på Haad Tien.

Om det ene er bedre end det andet er ikke lige til at svare på. Det er sjovt at prøve begge dele. Men måske det havde været bedre i omvendt rækkefølge. Men Nikolaj og Jonas synes, at stedet er fanta-stisk. De legede hele eftermiddagen – først i poolen og derefter ved stedets største attraktion; et lille vandløb, hvor de brugte lang tid på at bygge dæmninger, der gang på gang måtte give op overfor vandet.

Vi spiste aftensmad på en strand-restaurant og fik frisk grillet fisk og kød. Og efter lang ventetid fik Nikolaj og Kasper sandelig også deres ret; lasagne. På det tidspunkt havde vi andre været færdige med at spise længe. Men sådan er det her i Thailand. Maden kommer på meget forskellige tidspunkter. Det var da bedre end den dag Mette først fik sin hovedret efter vi havde fået regningen.