Krabis strande

Vi bor ved Ao Nang Beach, der er kendt som en yderst smuk strand. Måske er vi blevet for godt vant, men vi ville nu ikke bade fra den og tog derfor til de smukke strande Ao Railay og Phranang.

Det er efterhånden flere dage siden vi har været ved stranden – ud over vores morgenvandreture med Kasper, når han vågner klokken 6 og de andre på værelset gerne skal have fred til at sove videre.

Vi havde egentlig valgt at bo ved Ao Nang i stedet for Krabi by fordi stranden skulle være god. Den er da også flot at se på, når man ser den udefra. Det er en bred sandstrand omkranset af høje klipper og skov på begge sider. Men den er ikke god at bade fra. Småsten, meget lavvandet og fyldt med longtailbåde, der spreder larm og olie i vandet. Det er ikke lige her man holder idyllisk strandtur.

Men de mange longtailbåde er der af en grund. De sejler nemlig til de nærliggende strande, som har alt, hvad Ao Nang ikke har. Så vi købte billetter og ventede kun få minutter før vi kom af sted.

Bådene  fungerer som en slags offentlig transport. Man køber billet til fast takst. Det koster 80 baht (ca. 16 kr) for voksne – børnene er med gratis hvis de smiler og til halv pris, hvis de er sure – det er nok ikke lige det officielle princip, men der er ikke helt logik i, hvornår og hvor meget vi betaler for børnene her i Thailand. Ofte er de gratis med. Andre gange betaler vi halv pris for Nikolaj og Jonas. Kasper har vi ikke oplevet at skulle betale for nogle steder. Når man har betalt, må man pænt vente til en båd er fyldt op. Det er ca. 10 personer, så da vi er de fem, gik der ikke lang tid, før vi kom af sted. Man kan selvfølgelig også hyre en båd til sig selv, men så er det naturligvis dyrere. Alt i alt er det jo en ganske udmærket model, der er identisk med modellen for de lokale songthaews (pick-ups med bænke bagpå, der fungerer som en mellemting mellem kollektive taxaer og busser).

Vi sejlede til Ao Railay (west). Grunden til, at man kun kan sejle dertil, er at stranden ligger på en halvø, der adskilles fra fastlandet af høje, stejle klipper, så det er umuligt at anlægge en vej dertil. Det giver heldigvis også en vis naturlig begrænsning i tilstrømningen af hoteller og turister. Vi var taget tidligt af sted og der var kun få andre på den idylliske strand, da vi ankom. Det er fantastisk at sætte fødderne på stranden. Det er det fineste, blødeste sand vi nogen sinde har mærket. En håndfuld god dansk strandsand vil være som grus og skærver i forhold til det her sand. Der er næsten ingen sten på bunden, så det er super godt at bade her. Til gengæld har det fine sand en stor ulempe. Blæser der blot en lille vind,fyger sandet rundt. Og det kommer ind overalt. Selv gennem badetøj og lynlåse. Så da vi først var færdige med at bade gik vi til øst-stranden for at komme i læ.

Det tager kun 5-10 minutter at spadsere over halvøen til den anden side. Og på turen kan man se på aber, der leger i træerne. Stranden på den anden side er helt anderledes. Nogle få, små sandstrande og mudret vand, fordi det meste af vandkanten på denne side er bevokset med mangrove-træer. Det er flot – men ikke badevenligt. I hvert fald ikke her ved lavvande.

Nikolaj og Jonas legede i det mudrede vand, indtil Nikolaj sank så dybt ned i mudderet, at han måtte have hjælp fra både Jonas og Jakob for at blive reddet. Det var klart for alle, at han var gået den visse død i møde, hvis ikke hans modige lillebror og far havde reddet ham op ad kvik-sandet. Så Jonas og Jakob mener i hvert fald, at Nikolaj nu står i evig gæld til dem for at have frelst hans liv ;-)

I den sydlige ende af denne strand rejste høje klipper sig igen. Adskillige klatrehold var i gang med at forcere de lodrette klippesider. Vi tog en mindre kuperet sti langs med klipperne, der førte os gennem flotte grotter med drypsten og træer, der borede sig gennem klipperne.

Et sted dryppede vand fra en klippe ned på en klippe på jorden. Det har det formentlig gjort i mange, mange år. Selv om det kun var en enkelt dråbe måske hvert femte sekund, så har det med tiden gravet et lille hul ned i den klippe dråberne rammer. Imponerende hvilken kraft tiden har.

Den tredje strand – Phranang Cave Beach – er fantastisk. Det er en lille hvid sandstrand, der ligger omkranset af klipper til begge sider. Og i den sydlige ende fortsætter stranden ind under en stor klippehvælving. Her kunne man roligt bade uden fare for sol-skoldning…

Vi badede her et godt stykke tid alle sammen, indtil dagens meget sol og saltvand var for meget for Jonas, der synes, at det gjorde ondt alle vegne. Samtidig opdagede Jakob, at han havde passet på vores værdier på en lidt speciel måde. Nemlig ved at have sin pung med i lommen, da vi badede. Så vi skulle hjem i skygge og tørre penge, billetter og hvad der ellers var i blevet vådt.

Vi sejlede hjem for at pleje vores ømme kroppe. De havde endnu engang havde fået for meget sol – trods solcreme og en måned i varmen er vores kroppe stadig ikke klar til heldags-strandudflugter.

Senere tog vi en songthaew til aftenmarked i Krabi by. Et hyggeligt marked med små madboder og endnu flere boder med alt fra tøj og smykker til spil og fint udskårne håndsæber.