Chiang Mai Zoo

Vi besluttede at tage i Zoologisk Have i dag. Det havde omtrent alle børnefamilier i hele Chiang Mai så også gjort. Det er ”Childrens Day” som åbenbart fejres ved at hele familien tager i zoo.

Vi kørte med vores efterhånden faste chauffør i minibussen til byens zoologiske have. Der var egentlig ikke så langt, så vi havde stillet børnene i udsigt, at vi kun skulle en kort køretur i dag. Men der var voldsomt meget trafik og det tog os et kvarter bare at komme til at dreje fra ved afkørslen fra hovedvejen mod zoo. Det gjorde os en smule bekymrede for dagen. I stedet for at køre hen i køen ind til zoo kørte vores chauffør over og parkerede ulovligt lige foran en politimand. Men et undskyldende blink og måske fremvisning af alle de børn, der sad i mini-bussen formildede politimanden, så vi blev læsset af her. Og som stort set de eneste gik vi så på gå-ben ind i zoo.

Chiang Mais zoo er ganske stor. Det undskylder selvfølgelig for, at nogen tager bilen. Men det tager altså noget af hyggen at gå rundt i bil-os fra lange køer af biler, der triller langsomt gennem zoo. Det var noget ærgerligt, at vi lige ramte denne dag. For alle thailandske børne-familier var der særlig rabat til zoo på ”Childrens Day”.. Det gjorde naturligvis, at overdrevent mange familier havde besluttet at bruge lige præcis denne dag i zoo. Men mange bruger nu mere tid på at sidde i deres biler eller vente i kø på de shuttle-busser, der kan bringe dem rundt i parken, så der er nu sådan set ok plads ved dyrene – med enkelte undtagelser.

Men bortset fra de mange mennesker og – ikke mindst – de mange biler – var det nu en rigtig god zoo. Der er nogle noget mere lempelige restriktioner på adgangen til dyrene end i Danmark. Så man er meget tættere på dem. Det konstaterede vi med det samme, da vi startede med at besøge dværg-flodhestene. Vi stod alle og fulgte interesseret med i, hvad dværg-flodhesten tog sig til. Man kunne stikke armen ind og nusse den på snuden, hvis man ville. På et tidspunkt vendte flodhesten sig om og begyndte at ryste halen. De fleste vidste, hvad det betød. Jakob og Kasper nåede i sikkerhed. Men Nikolaj, Jonas, Elias og Anders blev stående og kiggede på, at flodhesten begyndte det flodheste nu gør, når de svinger halen rundt. Og sekundet efter sprang også Nikolaj, Jonas, Elias og Anders tilbage lettere over-sprøjtet med flodheste-gylle. Herlig start på en zoo-tur.

Den lille episode med flodhesten slog os nu ikke ud af kurs. Næste stop var girafferne, som man kunne hjælpe med at fodre. Sådan et giraf-hoved er godt nok stort, når det kommer helt tæt på! Vi fik også lov at fodre en elefant og en sød lille elefantunge med sukkerrør til stor begejstring for alle drengene – bortset fra Kasper, der hellere ville spise det selv.

Vi gik lidt rundt blandt de mange biler og busser og fik da også set lidt flere dyr. I en sø midt i zoo var der imidlertid noget der trak i hvert fald Nikolaj og Jonas mere end flere dyr. Her kunne man blive lukket inde i en gennemsigtig kæmpe-badebold og smidt ud i søen. Ikke noget for folk med klaustrofobi, men Nikolaj og Jonas nød det.

Efter en kort tur på havens legeplads besøgte vi pandaerne. Særligt panda-ungen er havens hovedat-traktion. Ja, rent faktisk er det sådan, at man køber billet med eller uden adgang til panda-huset. Det siger sig selv, at det koster ekstra, hvis man også vil i panda-huset.

Endnu engang kom vores børn os til hjælp. En kvinde fra zoo kom over til os og pegede på Kasper og Jonathan i klapvognene og vinkede os så en anden vej uden om hele køen. På den måde kom vi direkte ind til pandaerne, der trissede rundt og legede eller sad og spiste bambus.

Efter turen i zoo kørte vi hjem til Secret Garden. Det sidste af dagen gik med afslapning, leg og lektier. Vi spiste aftensmad på hotellet. Det har vi gjort flere gange for det er fantastisk mad som Pay (Peters kone – det er dem, der ejer stedet) laver. I aften var der bl.a. forårsruller, som vi voksne, men også Kasper spiste med stor tilfredshed.

Chiang Mais templer

Der er 300 templer i Chiang Mai. Det var ikke målet med dagen, at se dem alle, men vi nåede da vist et stykke derop af.

Efter vores besøg i Tiger Kingdom brugte vi eftermiddagen på at slappe af ved vores hytte. Og på at fortælle Anders, Susanne og Elias om vores tiger-oplevelser. Vi havde betalt en fotograf (eller rettere; en mand med et kamera) for at tage billeder, mens vi var hos tigrene. Det var ikke fordi billederne var specielt fantastiske, så ”en professionel fotograf” var nok et lidt overdrevet markedsførings-trick. Men hvad kan man forvente for 299 baht (ca. 60 kr)? Men han havde taget over 200 billeder, som vi fik med på en cd. Sammen med dem vi selv havde taget, havde vi over 250 billeder som lige skulle sorteres. For hvem gider se 250 billeder af det samme. (Vi er ikke helt færdige med sorteringen endnu, men nu er der da kun 70 billeder fra vores tigerbesøg.)

Senere på dagen tog vi sammen med Anders og Susanne ind til Chiang Mai. Den semi-offentlige transport fungerer på den måde, at man stiller sig ud til hovedvejen (vi fik et lift til hovedvejen af en fra hotellet for der er 2,5 km herfra) og så vinker man af en af de hvide pick-ups, der kører rundt. (På andre vejstrækninger er bilerne andre farver – fx blå på den sydlige hovedvej). Det koster den nette sum af 15 baht (ca. 3 kr) for voksne, børn er gratis. Vi smækkede vores to klapvogne på taget og hoppede ind på de to bænke bagi. Det tog en halv times tid at komme ind til markedspladsen.

Her fra mente vi, at vi selv kunne finde vej til byens største tempel Wat Phra Singh. Jakob spurgte for en sikkerheds skyld om vej; ”lige ud, en halv time” var svaret, så det prøvede vi. Det med ligeud passede fint. Men det med den halve time holdt nu ikke stik. Men vi fik set en pæn del af både den nye og den gamle bydel. Små forretninger – hvor Mette og Susanne naturligvis skulle købe tasker – madboder i vejkanten. Og naturligvis templer.


Jonas & Nikolaj venter mens vi ser på templer.


Der skulle efter sigende være ca. 300 templer i Chiang Mai. Det kan vi ikke bekræfte, men der er i hvert fald mange. Og der er ikke tale om små gade-templer, men store prangende bygninger. Da vi først kom igennem byporten til den gamle bydel, var der nærmest et tempel for hver 50 eller 100 meter. Og for enden af hovedvejen lå det prangende Wat Phra Singh. Et flot tempel, der dog ikke kunne måle sig med Wat Phra That Suthep på bjerget, som vi besøgte for to dage siden.

Eftermiddagens topbegivenheder:

• Ifølge Jakob & Anders: De mange templer og Chang Mais gadebillede
• Ifølge Mette & Susanne: Boderne med tasker
• Ifølge alle børnene: Den italienske restaurant, hvor vi spiste aftensmad

Vi sluttede byturen af med en herlig middag på en skøn italiensk restaurant. Børnene nød at få noget andet end ris og alle guffede pizza eller pasta. Selv Kasper der spiste det meste af en voksen-portion.

Og dagen sluttede af med, at vi tog en af de røde pick-ups hjem. Til forskel fra de øvrige som er semi-offentlige transportmidler, er de røde ”almindelige” taxaer, så her aftaler man en pris. Til gengæld bliver man så kørt helt hjem. Og det var nok meget godt for alle var trætte efter en begivenhedsrig dag.

Tiger-dag

I dag har vi leget med tigre!

Det har været en vild dag. Efter mange moralske overvejelser om vi skulle besøge ”Tiger Kingdom” besluttede vi os for at tage dertil. Anders og Susanne blev hjemme, så det var kun Harder-familien, der tog af sted.

Tiger Kingdom ligger ca 20 km nord for Chiang Mai og er en slags mini-zoo, men meget speciel. De har nemlig kun tigre. Til gengæld er konceptet, at man kan komme ind til dem. Selv om tigrene skulle være nogenlunde ufarlige, var det ikke tilladt at tage børn med ind til de store tigre – Kasper ville vel heller ikke være meget mere end en forret for en stor han-tiger.

Vi besøgte derfor de mindste tigre. Dels to 4 måneder gamle unger og dels to helt små unger på kun 2 måneder. Ja, helt små betyder altså, at de er på størrelse med en stor velvoksen huskat. Og dem på 4 måneder var vel på størrelse med en labrador.

Vi kom ind i buret til de store (altså stadig i kategorien ”små”) først. Specielt den ene var vældig lege-syg. Den fandt sig kun i ganske kort tid i at ligge på et bord og blive nusset lidt af os. Derefter sprang den rundt i buret. Den anden var mere rolig – vi havde vist lige vækket den.

Derefter var vi inde hos de helt små. Dem vækkede vi i hvert fald. Til at starte med var de meget trætte. Men også enormt søde og kælne, når man nussede dem. Nikolaj, Jonas og Jakob sad med den ene af de små, som puttede sig helt ind til dem, når de nussede den på maven. De var godt nok søde. Kasper var lidt mere hårdhændet ved dem og tog et godt tag i pelsen og trak til. Men tigre er heldigvis robuste, så det lod den sig ikke mærke med.

Vi var kommet tidligt, så der var næsten ingen andre i tigerparken endnu, så vi havde god tid – man får egentlig kun lov at være ti minutter inde hos de små tigre, men da der ikke rigtig var andre gæster, fik vi god tid. Da vi kom ud igen fik de morgenmad og så kom der fart over feltet. Det havde også været sjovt at være derinde, når de farede rundt. Men det var vildt hyggeligt, at de puttede sig ind til os. Og det gav alle vores børn – selv Kasper – mulighed for at komme tæt på dem. Kasper var meget begejsret, men har jonok ikke fattet det helt særlige han nu har prøvet.  Selv om de naturligvis er meget større, så er det jo ikke andet end små søde katte-killinger. Lige indtil man tænker over, at det er et vildt rovdyr.

Efter besøget hos de små tigre besluttede Mette og Jakob sig for et at besøge de store. Tre stk. to år gamle tigre – ikke fuldt udvokset endnu, men godt nok store, når man sætter sig ned lige ved siden af dem. Det var med en vis ærefrygt, at vi gik ind i buret til de store tigre. Ja, faktisk nok ikke kun ære-frygt, men også ”hvorfor er det nu lige, at vi frivilligt går ind til tre store tigre og efterlader vores tre børn?” Men det var imponerende. De er sindssygt store. At sidde lige op og ned ad en tiger, der lige vender sig om og åbner gabet som om den lige vil sige, ”hvis jeg får lyst, tager det mig to sekunder at flå dig”. Det er vildt.

Det fungerer fordi tigrene er vænnet til mennesker lige fra de er helt små. Deraf også vores moralske skrupler for de små tigerunger bliver taget fra deres mor hurtigt efter fødslen og opflasket af menne-sker. Det er selvfølgelig ikke naturligt. Til gengæld ser det – ud fra vores fattige dømmekraft – ud til, at de har det godt. Flot og velholdt pels. Rimelig plads – selvfølgelig ikke for en tiger i naturlige omgivelser, hvor hver tiger har flere hundrede km2 -  men ift. andre zoologiske haver er det ok.



Jakob giver pote til en af tigrene. (Han fik hele hånden igen ;-)

 Vi prøvede at læse noget om det på nettet. Flere steder er der rygter om, at den slags steder bedøver tigrene for, at de skal være ufarlige. Det kan vi naturligvis ikke bedømme om er tilfældet, men de små var overordentlig legesyge. Også de store sprang rundt, når de havde buret for sig selv. Men det var helt tydeligt, at de har lært, at når der er mennesker hos dem, skal de forholde sig roligt. Og så er der hele tiden mindst tre ansatte i buret sammen med os. Det er dog næppe de tre små thai’er eller deres bambuspinde, der afholder tigrene fra at være aggressive, men fordi de er vænnet til mennesker, fra de var små. Vi fik bl.a. af vide, at vi ikke måtte lege med de små tigre. Selv om de ikke har kløer og tænder der kan gøre skade, så må de ikke lære at lege på den måde.

Er det vildt? Ja, det er det! Man skal overvinde nogle grænser for at vade direkte hen til en stor han-tiger.

Er det pengene værd? Ja. Det kostede os ca. 4.000 baht (ca. 800 kr.) for transport dertil (45 minutter fra Secret Garden), besøg hos tigrene og en fotograf, der tog billeder af det hele.

Er det i orden? Det kan man nok diskutere. Det er jo tydeligt, at det ikke er naturligt – specielt for de store tigre – at være kæledyr. Det hele er jo iscenesat for os og vores penges skyld. Men det ændrer ikke ved, at vi havde en herlig dag, hvor vi oplevede noget ganske unikt sammen.

En vild dag!

Templet på bjergets top

I dag var den store tur-dag. Templer, bjerge, jungle, bjerg-landsbyer og vandfald var blandt de ting vi skulle nå inden det blev mørkt.

Vi tog af sted halv ni med det der efterhånden er vores bil – en minibus, hvor begge familier kan være i. Det er en alle tiders ordning. Dels er der chauffør – og både by- og bjerg-kørsel her i Thailand er altså ikke for nybegyndere, så det er rart at have en chauffør, der kender vejene. Endnu vigtigere er lokal-kendskabet, når vi kommer ud de mindre steder for her er vejskiltene kun på thai.  Men den største fordel er nu nok, at man kan besøge de forskellige turist-steder i sit eget tempo og i en anden rækkefølge og dermed på andre tidspunkter end de arrangerede tour-selskaber. Selv om det er højsæson oplever vi kun få steder, at vi er omgivet af mange turister.

Det første stop var en hmong-landsby oppe i bjergene – ca en times kørsel fra vores hotel. Hmong-stammen er en af de lokale stamme-folk og byen har sikkert en gang været enormt autentisk. En del af dette præg er bevaret. Men det er tydeligt, at det primært er til ære for turisterne. Stort set samtlige huse i landsbyen har fx en lille souvenir-shop. Det er næppe det oprindelige hoved-erhverv for denne landsby… Men man kan godt forstå, at de slår sig på turismen som levevej for det giver godt. Vi kom der heldigvis tidligt og før de arrangerede tour-busser. Derfor var der ikke mange andre turister end os. Men at dømme ud fra de store, nye biler landsby-boerne havde stående i deres garager, var det ganske indbringende at være turist-attraktion. Det er vel også rimelig nok, hvis man fra tidlig morgen til sen aften skal overgloes af turister. Nå, men vi havde en hyggelig tid der. Der er det sjove ved at have de små med, at de er en lige så stor attraktion blandt dem vi møder, som vi synes de er. Vi oplevede flere gange, at nogle tager kameraer eller mobiltelefoner frem for at fotografere Kasper og Jonathan. Så kan vi jo så til gengæld med god samvittighed fotografere den anden vej.

Efter hmong-landsbyen tog vi til Buping Palace. Det er kongens sommer-residens og et paradis for blomster-elskere. Vi var nok ikke helt den rette målgruppe.

Turens højdepunkt var besøget i Wat Phra That Suthep. Et tempel der ligger nær toppen af bjerget og som kun kan nås gennem en hård vandring op ad en lang trappe – eller ved at tage en komfortabel ”cable-car” hele vejen op. Vi brugte vores sovende børn som undskyldning for den sidste løsning. Templet var overdådigt udsmykket alle steder. Og var tilmed velsignet med en storslået udsigt over dalen, hvor Chiang Mai ligger.

På vej videre ned af bjerget kom vi forbi Huai Kaew vandfaldet, som vi – naturligvis anført af Nikolaj måtte så tæt på som muligt. Det lykkedes hele familien uden andet end småknubs at nå til tops på klipperne helt oppe ved vandfaldet.

Vi nåede hjem lige inden mørkest frembrud til endnu en dejlig middag i Secret Garden. Det er nu ikke fordi Nikolaj & Jonas har den store interesse for thai-mad. Og de er vist ved at være lidt trætte af kogte ris med ketchup, men Kasper kastede sig over aftensmaden med stor appetit og spiste fire kyllingespyd og en stor portion ris.


Vores hytte ved Chiang Mai



Secret Garden resort ligger øde et godt stykke øst for Chiang Mai




Vores hytte "Morning Glory" om aftenen.



Vi tager en slapper

I dag blev en rigtig afslapningsdag. Vi blev ved hotellet hele dagen. Den længste tur var en spadseretur efter is.

Vi begyndte dagen meget tidligt fordi Jonas vågnede med ondt i maven kl. 5. Og da han endelig faldt i søvn igen kl. 6, vågnede Kasper. Både Mette og Jakob var derfor godt trætte da vi nåede hen ad kl. 8. Men så er det jo godt, at børnene kan passe sig selv. Da Nikolaj vågnede krøb han over til Jonas og lidt efter kom Jakob ind med Kasper, der så lå som smørklatten i midten og hørte på, at Nikolaj og Jonas fortalte morgenhistorier. Som sædvanlig handler historierne om konger – og typisk om konger der er i blodige krige. Men det ryster ikke Kasper, der nød situationen.


I dag var det Susannes og Jonas’ tur til maveproblemer, så vi besluttede at droppe planerne for dagens tur og bare bruge tiden på at bade, slappe af, spille spil, læse og lege. Det satte vi alle pris på. En rigtig hyggelig familiedag. Rent faktisk bevægede vi os ikke mere end de få meter der er mellem vores hytte og så poolen og restauranten. Bortset fra en enkelt undtagelse; nemlig en kort tur til en lille gadebod, der solgte is. Det er ikke her mormor bliver ruineret af sit løfte om at give børnene en is hver dag. Nikolajs is kostede 5 baht (lidt under én krone).

Jakob forsøger at lære drengene at spille pool – hvilket ikke går specielt godt, da han mildest talt ikke er verdens bedste i denne klassiske bar-aktivitet.

Bedre gik det ikke i Jonas’s nye abe-spil, hvor Nikolaj og Jonas på skift tævede Mette og Jakob.

På elefantryg i nord-Thailand

Vi har haft en herlig dag blandt elefanter. Vi begyndte tidligt – synes vi selv – med afgang fra vores hytte kl. 9. Vi havde lejet en minibus (med chauffør), så der var plads til begge familier og tog nordpå for at besøge Chiang Daoao elefantlejr.

Vi skulle nu have været taget lidt tidligere af sted, for vi gik glip af elefanternes badetid, der er kl. 10. Og desværre ikke mere end den ene gang om dagen. Vi havde valgt denne elefantlejr fordi den er en statsejet lejr for elefanter, der jo ikke længere har plads til at være i det fri i Thailand. Der ligger flere elefantlejre nord for Chiang Mai. De andre er formentlig mere turistvenlige med turist-shows hele dagen. Sådan lød det i hvert fald fra beskrivelsen fra nogle hollændere, vi talte med i dag, som havde været i en af de andre elefantlejre.

Nå, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for vores forsinkelse betød, at vi havde elefant-parken stort set for os selv.

Mette tog med Nikolaj og Jonas på en elefant-tur. Susanne havde Elias med på en anden elefant. Og sammen fik de en tur med de to elefanter en time ind i junglen, mens Jakob og Anders passede de mindste, som i mellemtiden charmede sig ind (altså Kasper og Jonathan) hos alle de ansatte Thai-kvinder i parken. Susanne og Elias’ elefant opførte sig pænt på turen gennem parken, men den elefant som Mette, Nikolaj og Jonas red på, havde åbenbart valgt denne tur til at teste, hvem der bestemte. Flere gange nægtede den at følge mahoudens ordre og bankede snablen ned i jorden, så det gungrede og brummede – nærmest en slags knurren – så hele kroppen rystede. Mahoud’en råbte og skreg og måtte stikke den hårdt med den pind de bruger til at styre den for at få den til at makke ret. Mette var noget bekymret, men måtte jo holde god mine til slet spil, så Nikolaj og Jonas fik en god oplevelse. Det lykkedes heldigvis og de kom fint hjem igen med to stolte drenge.

Vi sejlede også en tur ned ad floden på en bambus-tømmer-flåde og så elefanterne fra nogle af de andre elefantlejre blive badet af deres mahouder. Mette og Susanne var blevet hjemme fra sejladsen med de to små, så Jakob og Anders tog en rigtig herretur med Nikolaj, Jonas og Elias. Det var hygge-ligt. På et tidspunkt et stykke nede af floden gennem den idylliske jungle, kommenterede Jakob, at det eneste der manglede var, at man fik serveret en kold øl. Fem minutter længere nede ad floden møder vi så en thai-kvinde, der vader rundt ude midt i floden og råber ”beer & coca-cola”. Vi købte straks et par iskolde Chang-øl og noget til børnene og sejlede lykkelige videre. Det tog selvfølgelig noget af det ”autentiske jungle-stemning” at møde en øl-sælger midt i floden, men det var nu lige prikken over i’et på en herlig drenge-tømmerflådetur.

Efter tømmerflåde-turen og elefant-rideturen fik vi en overdådig frokost med udsigt over floden, før turen gik hjemad igen. Alle børn sov i bilen på vej hjem.

Vel hjemme igen var det tid til lektier. Jonas tegnede elefanter og Nikolaj skrev dagbog. Det går lidt trægt med lektierne og det kræver, at Mette eller Jakob sidder ved siden af hele tiden og holder Nikolaj til ilden, men han kommer da igennem det. Og at bytte en hel skoledag for en times lektie-læsning er vist ikke så tosset endda. Læsningen går det heldigvis bedre med. Nikolaj har fået nogle ”Olfert & Olfert” bøger i julegave, som er et stort hit. I eftermiddags læste han højt for Jonas. Det var hyggeligt at høre dem grine af historien, som Nikolaj læste højt. Kasper nød mindst lige så meget at komme hjem. Efter han har fundet ud af at bevæge sig rundt, har han det ikke godt med bare at være på arm eller i klapvognen en hel dag. Så da vi kom hjem kravlede han rundt og pludrede i hele hytten.

Efter tømmerflåde-turen og elefant-rideturen fik vi en overdådig frokost med udsigt over floden, før turen gik hjemad igen. Alle børn sov i bilen på vej hjem.

Vel hjemme igen var det tid til lektier. Jonas tegnede elefanter og Nikolaj skrev dagbog. Det går lidt trægt med lektierne og det kræver, at Mette eller Jakob sidder ved siden af hele tiden og holder Nikolaj til ilden, men han kommer da igennem det. Og at bytte en hel skoledag for en times lektie-læsning er vist ikke så tosset endda. Læsningen går det heldigvis bedre med. Nikolaj har fået nogle ”Olfert & Olfert” bøger i julegave, som er et stort hit. I eftermiddags læste han højt for Jonas. Det var hyggeligt at høre dem grine af historien, som Nikolaj læste højt. Kasper nød mindst lige så meget at komme hjem. Efter han har fundet ud af at bevæge sig rundt, har han det ikke godt med bare at være på arm eller i klapvognen en hel dag. Så da vi kom hjem kravlede han rundt og pludrede i hele hytten.

The Secret Garden

Vi sov nogenlunde i nat-toget, men frøs desværre rigtig meget. Men det var nu hyggeligt at stå op og kunne se ud på det landskab vi kørte forbi – der var mørkt, da vi startede turen i Bangkok.  Lidt efter blev morgenmaden serveret. Det var til gengæld ikke noget storslået måltid, men vi fik da lidt i maverne (heldigvis havde vi ikke på det tidspunkt set køkkenvognen, der skulle vist opfindes en ny sur smiley med djævlehorn i panden, hvis køkkenet på toget skulle ind i den danske smiley-ordning for spisesteder).
Efter ca. 700 kilometers togtur ankom vi næsten planmæssigt til Chiang Mai station omkring halv elleve (knap en time forsinket). Anders har booket to hytter et godt stykke fra byen – det inkluderede bl.a. afhentning på stationen og trods forsinkelsen havde vores chauffør ventet på os. Det lykkedes at få plads til begge familiers bagage og os selv i hans bil og så gik turen af sted til vores hytter.

The Secret Garden ligger godt skjult men vældig idyllisk og vi bor i hver vores hytte omgivet af små damme med åkander, store bambus-planter med stammer så tykke som arme og eksotiske blomster i alle farver. Vores hytter var klar da vi ankom, men vi hoppede nu direkte i poolen.

Efter en kort dukkert var vi sulte efter den spartanske morgenmad vi havde fået på toget.  Det kunne godt lade sig gøre, men ejerens kone skulle lige til byen først og handle ind. Så vi tilbragte de næste 2-3 timer i pool-området. Mere og mere sultne. Særligt Kasper blev rigtig ked af det af sult. Vi er løbet tør for mad til ham. Han spiser jo normalt med til vores måltider, men han plejer også at få et par måltider indimellem. Så at han ikke fik noget at spise andet end en tår mælk hod Mette fra morgenmaden kl. 8 til klokken 14.30 var ikke godt nok. Men endelig kom maden, som vi hurtigt huggede i os. Kasper spiste halvdelen af Mettes portion stegte ris med grøntsager og kylling og blev derefter nusset i søvn af sine storebrødre til en velfortjent eftermiddagslur.

Det er et super-hyggeligt, men også lidt pudsigt sted. F.x. skal man beslutte om morgenen om man vil spise med om aftenen for så tager Pay (ejerens kone) til markedet og køber ind, så det passer. Men så er det da friske varer vi får. Drikkevarer fungerer også på den måde, at man bare tager i et køleskab i baren og så selv skriver på en seddel på bedste kollektiv-vis.

Vi tilbragte dagen her, slappede af ved poolen, i skyggen i hytten og nødt en hyggelig middag i stedets udendørs restaurant. Børnene var dog ret trætte – og de voksne vist med – efter den kolde nattogs-tur, så alle gik tidligt i seng til lyden af cikader. Noget af en kontrast til Bangkok.

Med nattog til Chiang Mai

Vi steg ind i toget til Chiang Mai omkring kl. 19.15. i god tid før den planmæssige afgang kl. 19.35. Der skulle imidlertid gå endnu en hel time før vi kørte.

Men bortset fra den forsinkede afgang fungerer alt glimrende. Vi har fået fire kupeer ved siden af hinanden – og med døre imellem dem to og to. Så vi har åbent mellem vores to – og Anders & Susanne tilsvarende mellem deres. Så bliver det helt gode store soverum. Og kort efter afgang kom der en rundt og redte senge for os. Virkelig luksuriøs togtur. Vi lavede biograf og så Toy Story 3 inden det blev sengetid. Desværre kunne man ikke slå air condition i kupeen fra. Der var derfor hunde-koldt hele natten. Og da tæpperne blot var tynde håndklæder var det ikke til at holde varmen. Lidt ærgerligt for ellers havde det så men været helt perfekt.

Vi havde booket togbilletterne i forvejen hjemmefra (man kan booke fra tre måneder før rejsedatoen). Det fungerede perfekt. Dels fik vi de pladser vi ville have – vi skulle bruge 8 i alt – og dels lå de klar til os på hotellet da vi ankom, så vi ikke skulle bruge tid på at skaffe dem selv. Og vi fik pladser lige ved siden af hinanden, så Jakob & Anders kunne - vanen tro - nyde en aftenpilsner. Og så koster denne hyggelige nattogs-tur ikke meget mere end et standard-hotelværelse, som vi jo så til gengæld sparede i nat.

Sidste dag i Bangkok

En hård nat. Kasper var vågen fra 1 til 2.30 og efter det var Mette vågen det meste af natten. Det var den hårde hævn fra hendes mave efter to dage med rigtig god, men også meget stærk thai-mad. Og Jakob kunne muntre sig med fast rutefart mellem Nikolajs og Jonas værelse, hvor Jonas var vågen flere gange og så soveværelset, når Kasper skulle have sut eller vand mens Mette holdt toilettet med selskab.

Men det ændrer jo ikke ved, at en hver ny dag har potentiale for at være en god ny dag. Det første Kasper gør når han vågner og kommer ned på gulvet er at kravle ind til Nikolaj og Jonas. Han ved udmærket, hvor de sover. Til hans store skuffelse vågnede de ikke bare fordi han rejste sig op ad sengen og pludrede.

Vi stod op til endnu en dejlig morgenmad i hotellets restaurant, hvor hele familien – nå, ja lige bortset fra Mette, der nøjedes med en skive ristet brød – igen fik frisklavet omelet, røræg, juice, diverse frugter m.v. Efter en halv times tid fik vi selskab af Anders, Susanne, Elias & Jonathan. Det viste sig hurtigt, at det ikke kun var Mettes mave, der havde fået lidt for meget af den gode, stærke thai-mad. Anders var i hvert fald noget bleg at se på mens han – ligesom Mette – tyggede på et tørt stykke ristet brød i stedet for at tage for sig fra det store morgenbord.

Vi skulle af sted fra Bangkok i dag og derfor også tjekke ud fra hotellet. Nikolaj & Jonas var fænomenale til at passe Kasper, mens Jakob pakkede sammen og Mette prøvede at komme til hægterne igen.

Da Kasper sov, værelset var pakket og Mette vågnet mere frisk op, tog vi alle sammen tilbage til Siam Paragon Center. Ikke for at gå på shopping igen, men for at besøge Siam Ocean World. Et stort oceanarium med fisk og dyr fra vandet i og omkring Thailand. Her endte vi med at bruge rigtig mange timer. Det var fint for både børn og voksne. Vi håber at møde flere af fiskene, når vi senere skal snorkle – måske lige bortset fra stedets store hajer.

Bortset fra Jonas, der synes, at det var lige mærkeligt nok, prøvede vi bl.a. alle sammen at få fodbehandling. Det foregik ved, at man stak sine fødder ned i et stort bassin, hvor der så var en masse fisk, der nippede døde hudceller og lignende af fødderne. Det er ganske behageligt – med mindre man som Mette er ekstremt kilden mellem tæerne.  Også Kasper nød besøget i Ocean World i fulde drag. Han var helt vild med de mennesker, der dansede rundt i store fiske-kostumer. I hvert fald både jublede og dansede han i takt til musikken. Nr han da ikke lige sov i takt med Jonathan.

Vi sluttede besøget i Ocean World af med et besøg på McThai – som McDonalds hed her. Børnene var lykkelige for den beslutning og særligt Kasper guffede til sine forældres store overraskelse næsten et helt happy-meal.

Senere på aftenen tog vi til hovedbanegården for at tage nattoget til Chiang Mai.