Det er vores sidste aften her på Relax Beach Resort. Det er et sted med fantastisk beliggenhed. Og hvis bare man er indstillet på de lidt primitive forhold, så bliver det jo en del af konceptet at bo lige ud til en idyllisk strand omkranset af træer og palmer. At der så ikke er varmt vand og kun er strøm om natten er egentlig hyggeligt nok – dog var det problematisk, at vi i vores hytte ikke engang havde koldt vand sidst på dagen ind til der kom strøm til pumperne.
Det er perfekt, at vi har fundet et sted, hvor vi kunne snorkle lige fra stranden. Det er det helt rigtige, når vi er af sted hele familien. Det var nu også en af hovedårsagerne til, at vi valgte dette sted. Vi fandt det via en dansk guide-bog (strandhytter i Thailand) – hvilket en hel del andre danskere også har gjort, så for første gang har vi boet sammen med andre danskere end Anders og Susanne.
Desværre er det som om, at personalet udmærket godt ved, at de har et sted, der er populært. En ting er, at alt er dyrt her. Det havde vi nok ventet, når det ligger isoleret. Men personalet er ikke specielt service minded. De er flinke og meget glade for at lege med vores børn. Men – beklager hvis det lyder lidt arrogant – både vi og stedets andre gæster vil hellere betjenes, når vi er sultne end have 2-3 barnepiger til vores børn.
Det ændrer heldigvis ikke ved det samlede indtryk. Vi har haft fem herlige dage her. Men det er også en passende længde. Skulle vi have været der længere, skulle vi i hvert fald have taget på nogle flere ture. Men nu vil vi gerne videre.
lørdag den 15. januar 2011
Vi bader og snorkler
I dag lever op til stedets navn, hvor vi bor: Relax Beach Resort. Vi bader, snorkler, slapper af, får massage og en drink i baren…
Dagen startede - som sædvanligt - tidligt. Kasper vågner hver morgen omkring klokken 6. Det giver Jakob og Mette mulighed for på skift at opleve solopgangen på stranden, mens de andre i familien kan sove lidt længere.
Det bliver dog sjældent til lange morgener i sengen, for når generatoren stopper med at producere strøm omkring 6-6.30, bliver der hurtigt meget varmt i hytten, når vi ikke længere blivet kølet af vifterne. Så Nikolaj og Jonas er som regel også tidligt oppe og starter gerne dagen med at lege på stranden kl. 7 inden morgenmaden.
Vi slappede af ved vores hytte og på stranden hele dagen. Men det betød naturligvis ikke, at vi ikke oplevede noget. Nu er vi ved at kende revet ud for vores hytte. Vi lagde derfor ud med at se, om det var bedre i den anden ende af vores strand, hvor der et par gange har lagt både til med snorkel-turister. Vi nåede ud alle os ”store” mens Kasper sov.
Jakob var imidlertid kommet til at oversætte en advarsel om sø-pindsvin, som Jonas hørte, så det blev en kort snorkeltur for Jonas var bekymret for, at de kunne angribe ved at affyre deres gift-pigge.
Efter frokost i strand-restauranten fik vi alle fire voksne thai-massage på stranden. Først Jakob og Anders og derefter Mette og Susanne. Jakob og Anders brugte lejligheden til et visit i baren til en eftermiddags ”Chang” (en ganske udmærket thailandsk øl).
Om eftermiddagen lyttede Susanne efter alle børnene (de mindste sov heldigvis) mens alle vi andre tog ud for at snorkle. Jonas var blevet beroliget om sø-pindsvinene og vi svømmede helt ud til kanten af revet – ca. 70-80 meter ude – hvor det går næsten lodret 10-20 meter ned. På den ”væg” er der et mylder af liv med både små og store fisk. Vi så bl.a. en kæmpestor kuffertfisk på mindst en halv meter og et hoved på størrelse med en stor grapefrugt. Vi har aldrig før set dem så store. Der er i det hele taget et meget varieret fiskeliv i alle mulige farver. Det var en rigtig herlig tur, hvor vi igen kunne opleve det fantastiske liv under havet næsten hele familien (bortset fra Kasper, der lige må vente 2-3 år endnu).
Vi spiste – som alle de andre aftener – i restauranten. Ikke fordi det er det mest spændende spisested, men fordi der ikke er andre. Men til gengæld er restauranten idyllisk placeret lige ud til stranden.
Aftenen sluttede med ”biograf” i hytten, hvor Nikolaj og Jonas så Toy Story 3, mens Jakob og Mette puttede Kasper og pakkede, da vi skal af sted herfra i morgen. Kasper faldt let i søvn og sov godt – det er meget bedre, når han får sine to lure i løbet af dagen end dagen før, hvor han kun havde fået formiddagslur.
Det bliver dog sjældent til lange morgener i sengen, for når generatoren stopper med at producere strøm omkring 6-6.30, bliver der hurtigt meget varmt i hytten, når vi ikke længere blivet kølet af vifterne. Så Nikolaj og Jonas er som regel også tidligt oppe og starter gerne dagen med at lege på stranden kl. 7 inden morgenmaden.
Vi slappede af ved vores hytte og på stranden hele dagen. Men det betød naturligvis ikke, at vi ikke oplevede noget. Nu er vi ved at kende revet ud for vores hytte. Vi lagde derfor ud med at se, om det var bedre i den anden ende af vores strand, hvor der et par gange har lagt både til med snorkel-turister. Vi nåede ud alle os ”store” mens Kasper sov.
Jakob var imidlertid kommet til at oversætte en advarsel om sø-pindsvin, som Jonas hørte, så det blev en kort snorkeltur for Jonas var bekymret for, at de kunne angribe ved at affyre deres gift-pigge.
Om eftermiddagen lyttede Susanne efter alle børnene (de mindste sov heldigvis) mens alle vi andre tog ud for at snorkle. Jonas var blevet beroliget om sø-pindsvinene og vi svømmede helt ud til kanten af revet – ca. 70-80 meter ude – hvor det går næsten lodret 10-20 meter ned. På den ”væg” er der et mylder af liv med både små og store fisk. Vi så bl.a. en kæmpestor kuffertfisk på mindst en halv meter og et hoved på størrelse med en stor grapefrugt. Vi har aldrig før set dem så store. Der er i det hele taget et meget varieret fiskeliv i alle mulige farver. Det var en rigtig herlig tur, hvor vi igen kunne opleve det fantastiske liv under havet næsten hele familien (bortset fra Kasper, der lige må vente 2-3 år endnu).
Vi spiste – som alle de andre aftener – i restauranten. Ikke fordi det er det mest spændende spisested, men fordi der ikke er andre. Men til gengæld er restauranten idyllisk placeret lige ud til stranden.
Aftenen sluttede med ”biograf” i hytten, hvor Nikolaj og Jonas så Toy Story 3, mens Jakob og Mette puttede Kasper og pakkede, da vi skal af sted herfra i morgen. Kasper faldt let i søvn og sov godt – det er meget bedre, når han får sine to lure i løbet af dagen end dagen før, hvor han kun havde fået formiddagslur.
fredag den 14. januar 2011
På bjergvandring
Vi tog en tur hen over øen i dag. Det er en herlig – men også noget stejl – tur med flot udsigt over Phi Phi øerne på toppen.
Vi startede – vanen tro – med en strandtur lige efter morgenmaden. Dog kun Nikolaj, Jonas og Jakob mens Mette sov på værelset med Kasper. Det var endnu en alle tiders snorkeltur. Dagens bedst ”fangst” var en sød lille kuffertfisk med flotte blå pletter og et væld af flotte papegøjefisk i alle regnbuens farver.
Så snart Kasper vågnede, drog vi af sted på en vandretur. Der går en sti henover øen op til øens højeste punkt og ned igen til byen Ton Sai på den anden side. En vandretur på ca. 2½ km gennem junglen. Anders og Susanne mente ikke lige, at det var en tur for dem – i hvert fald ikke mens Anders stadig skranter med feber og ondt i hovedet. Så vi blev udstyret med deres bæresele og kamera.
Kasper kom i bæreselen på ryggen af Jakob og så var det af sted. Turen startede hårdt med en stejl stigning, der fik sveden til at drive af både Mette og Jakob (og Kasper der sad klistret til Jakobs ryg). Nikolaj og Jonas var mere upåvirkede og travede og klatrede af sted foran. Indimellem mødte Mette og Jakob dem, når de sad og ventede på en trærod eller en sten.
Efter godt en times vandring nåede vi det første udsigtspunkt (vi gik turen ”modsat” og derfor var det ”viewpoint 4”). Herfra havde man flot udsigt over det meste af Phi Phi. Turen gik videre til det næste udsigtspunkt (viewpoint 3). På vejen kunne vi nyde et væld af blomster, palmer, sommerfugle – ja vi fandt sågar en chili-plante.
Ved det næste udsigtspunkt var udsigten endnu mere betagende over stort set hele Phi Phi. En lokal familie havde naturligvis slået sig ned heroppe og etableret en kiosk, hvor vi fik en meget velfortjent is.
Vi sprang viewpoint 1 & 2 over og gik direkte ned til byen Ton Sai. Vi ankom efter i alt to timers varm, men herlig vandretur – stykket fra toppen og end til byen var på en asfalteret sti og tog kun knap 15 minutter.
Ton Sai er en by ekstremt præget af turisterne. Alle bygninger var enten hoteller/guest houses, restauranter, små kiosker eller dive shops. Vi fandt en italiensk restaurant, hvor vi til børnenes store begejstring fik pizza. Ejeren kom ud og fotograferede løs da Kasper gik ombord i et kæmpe pizzastykke, så nu er han sikkert en reklame for restauranten.
Vi fandt en lille kamera-butik og kiggede efter nyt kamera, men de var både dårlige og dyre, så indtil videre deler vi med Anders og Susanne.
Vi tog en longtail boat hjem til Relax Beach Resort og hoppede direkte i vandet til en yderst velfortjent dukkert. På eftermiddagens snorkeltur fandt vi bl.a. en ”fiske-motorvej”, hvor fisk i en endeløs række svømmede som om der var en usynlig vej på bunden. Vi lå og snorklede hen over det i et kvarters tid uden at se nogen ende på rækken.
Tidligt på natten vågnede Kasper op med et skrig og var næsten ikke til at trøste igen. Måske dagens mange oplevelser og mangel på søvn – man sover ikke så godt, når man hænger i 30 graders varme på ryggen af sin far eller mor – der bare var for meget for ham.
Vi startede – vanen tro – med en strandtur lige efter morgenmaden. Dog kun Nikolaj, Jonas og Jakob mens Mette sov på værelset med Kasper. Det var endnu en alle tiders snorkeltur. Dagens bedst ”fangst” var en sød lille kuffertfisk med flotte blå pletter og et væld af flotte papegøjefisk i alle regnbuens farver.
Kasper kom i bæreselen på ryggen af Jakob og så var det af sted. Turen startede hårdt med en stejl stigning, der fik sveden til at drive af både Mette og Jakob (og Kasper der sad klistret til Jakobs ryg). Nikolaj og Jonas var mere upåvirkede og travede og klatrede af sted foran. Indimellem mødte Mette og Jakob dem, når de sad og ventede på en trærod eller en sten.
Efter godt en times vandring nåede vi det første udsigtspunkt (vi gik turen ”modsat” og derfor var det ”viewpoint 4”). Herfra havde man flot udsigt over det meste af Phi Phi. Turen gik videre til det næste udsigtspunkt (viewpoint 3). På vejen kunne vi nyde et væld af blomster, palmer, sommerfugle – ja vi fandt sågar en chili-plante.
Vi sprang viewpoint 1 & 2 over og gik direkte ned til byen Ton Sai. Vi ankom efter i alt to timers varm, men herlig vandretur – stykket fra toppen og end til byen var på en asfalteret sti og tog kun knap 15 minutter.
Ton Sai er en by ekstremt præget af turisterne. Alle bygninger var enten hoteller/guest houses, restauranter, små kiosker eller dive shops. Vi fandt en italiensk restaurant, hvor vi til børnenes store begejstring fik pizza. Ejeren kom ud og fotograferede løs da Kasper gik ombord i et kæmpe pizzastykke, så nu er han sikkert en reklame for restauranten.
Vi fandt en lille kamera-butik og kiggede efter nyt kamera, men de var både dårlige og dyre, så indtil videre deler vi med Anders og Susanne.
Vi tog en longtail boat hjem til Relax Beach Resort og hoppede direkte i vandet til en yderst velfortjent dukkert. På eftermiddagens snorkeltur fandt vi bl.a. en ”fiske-motorvej”, hvor fisk i en endeløs række svømmede som om der var en usynlig vej på bunden. Vi lå og snorklede hen over det i et kvarters tid uden at se nogen ende på rækken.
Tidligt på natten vågnede Kasper op med et skrig og var næsten ikke til at trøste igen. Måske dagens mange oplevelser og mangel på søvn – man sover ikke så godt, når man hænger i 30 graders varme på ryggen af sin far eller mor – der bare var for meget for ham.
torsdag den 13. januar 2011
Bamboo island og snorkeltur
Vi tog på bådtur i dag og besøgte en flot hvid strand på Bamboo island og snorklede på et par koralrev undervejs.
Vi lejede en longtail-boat og tog på tur til de ubeboede øer, der ligger omkring Phi Phi. Ud over os og Anders og Susanne var der et schweizisk par med, der også havde børn. Så det var en rigtig familie-tur.
Første stop var Bamboo island. Vi var tidligt af sted og da øen ligger kortere fra vores res-sort end fra havnen, ankom vi før alle de daglige tur-både. Det var super. Vi havde stranden stort set helt for os selv – en 20-30 meter bred og vel omkring 200 meter lang kridhvid sandstrand omkranset af palmer. Meget idyllisk. Kasper var faldet i søvn på båden, så vi fandt en lille busk på stranden, han kunne ligge i skygge af. Han vågnede dog hurtigt og var med ude at bade.
Næste stop med båden var ud for Mosquito island, der efter sigende er et ganske passende navn. Vi skulle dog heldigvis ikke i land på øen, men snorkle på revet ud for øen. Jakob hoppede i med Nikolaj og Jonas mens Mette så på med Kasper. Det var nu ikke et mere spændende koral-rev en ved vores ressort. Mette og Susanne nåede også en kort snorkel-tur.
Næste stop var et koral-rev længere ude på havet. Jonas var ved at være træt. Og da Anders samtidig var rigtig skidt tilpas endte det med, at det kun var Mette og Nikolaj, der hoppede i havet, da vi stoppede. Imens Jakob fodrede fisk med Jonas og Elias faldt Kasper i søvn hos Anders. Så det Mette og Nikolaj kom op, smuttede Mette og Jakob ud for at snorkle.
Korallerne var flotte og kæmpestore om end stadig ikke farverige. Men det var fiskene. Vi så mange forskellige slags - bl.a. sommerfulglefisk, kuffertfisk, kirurgfisk og store stimer af fisk vi slet ikke ken-der. Vi fik bl.a. set et flot eksemplar af fisken som vel efterhånden er bedst kendt som ”Dory” fra Ne-mo-familien. Vi fulgte den et stykke tid og det pudsige er, at filmen ganske præcist gengiver dens lidt forvirrede svømmestil.
Toppen af snorkelturen var dog da Mette og Jakob fandt en stor muræne. Da Jakob dykkede ned mod den kom den rigtig frem med åbent gab. Oversættelse fra fiskesprog var ganske unødvendig. Det var tydeligt, at det betød: ”Det her er mit sted. Hold dig væk.” Det gjorde vi, men kun så langt væk, at Jakob stadig kunne studere den. Mette havde det bedre med at være på lidt større afstand.
Turen hjem gik nemt og tog kun 15 minutter – endnu en fordel ved at vi startede turen fra vores egen strand. Alt i alt en ganske udmærket tur med to store minusser. Anders og Susanne fik vist ikke meget ud af det, da Anders var syg. Og så druknede vi vores kamera ;-( Vi har i mange år brugt en vandtæt kamerapose til at tage billeder under vand. Det har hidtil fungeret fint, men denne gang havde vi desværre ikke fået lukket posen rigtigt. Så vores nye kamera druknede helt og kan slet ikke tændes. Mega-ærgerligt, da der var masser af spændende at tage billeder af i dag. Og endnu mere ærgerligt fordi vi ikke helt ved, hvordan vi skal få billed-minder med fra resten af ferien.
Vel hjemme var det tid til afslapning i hytten, da alle havde fået rigeligt med sol. Også Jakob kan nu prale af en ”snorkel-skoldning” trods store mængder solcreme.
Senere på eftermiddagen faldt Kasper i søvn i hytten. Nikolaj og Jonas blev placeret som vagtposter, mens de fik lov at spille PSP. Og Jakob og Mette fattede snorkel-udstyret og hoppede i ud for vores hytte. Vi svømmede ud til revets kant. Der var lige så fantastisk som i går. Men det er ekstra fantastisk at kunne svømme rundt hånd i hånd og opleve verdenen under havets overflade uden, at man hele tiden skal holde øje med om børnene nu er ok. Vi så igen masse af fisk, kæmpe-muslinger og mødte bl.a. en krabbe med klør’ så store som Kaspers arme. I en lille halv time var den her del af koralrevet kun Mette og Jakobs verden. Ud over at vi følte det sådan, gælder det også ganske bogstaveligt. Revet løber ud for hele stranden – vel omkring 150-200 meter – og der er sjældent mere end 2-3 andre der snorkler end os – i hvert fald ikke helt ude. Så vi har det praktisk taget for os selv.
Vel inde igen sov Kasper stadig trygt, så Nikolaj og Jonas’ vagttjans havde været nem – det lettede forældrenes samvittighed over sådan at stikke af til søs.
Jakob kunne lige nå at blive tørret og få et nyt lag solcreme på før det var til havs igen. Nikolaj, Jonas og Jakob tog på snorkeltur – på jagt efter en kæmpe kuffertfisk, som Mette og Jakob havde set. Begge drenge var super-friske og vi dykkede og kiggede på fisk længe. Nikolaj er fuldstændig sikker svømmer og boltrer sig rundt. Ham er vi ikke bekymret for at have med ude. Det besværlige er blot at holdes fast på, at han skal blive med os andre. Jonas klarer det også fantastisk. Han skal have lidt hjælp, hvis masken driller, men ellers svømmer han også rundt selv med næsten og øjnene under vand.
Samlet blev det til ganske mange timer snorkling i dag – i hvert fald for Jakobs vedkommende. Det passer perfekt for Jakob har i de seneste dage haft vældig ondt i ryggen. Og den bedste kur herimod er ganske enkelt masser af svømning. Så ryggen er ved at være i orden igen.
Til aftensmad tog Nikolaj og Jonas revanche for mange dage næsten uden mad. De spiste henholdsvis 3 og 2 portioner spaghetti med ketchup. Det er pudsigt med børnene og mad. Vi havde regnet med, at det var Kasper vi ville få problemer med at skaffe babymad til. Men mens Nikolaj og Jonas er kræsne i forhold til thai-mad, så spiser Kasper nærmest alt – bare det ikke er for stærkt. Hans yndlingsret er forårsruller, men også stegte ris, nuddelretter og meget andet glider ned. Rent faktisk bestilte vi i dag en voksen-portion stegte ris med grøntsager til Kasper. Og han spiste næsten det hele.
Vi lejede en longtail-boat og tog på tur til de ubeboede øer, der ligger omkring Phi Phi. Ud over os og Anders og Susanne var der et schweizisk par med, der også havde børn. Så det var en rigtig familie-tur.
Første stop var Bamboo island. Vi var tidligt af sted og da øen ligger kortere fra vores res-sort end fra havnen, ankom vi før alle de daglige tur-både. Det var super. Vi havde stranden stort set helt for os selv – en 20-30 meter bred og vel omkring 200 meter lang kridhvid sandstrand omkranset af palmer. Meget idyllisk. Kasper var faldet i søvn på båden, så vi fandt en lille busk på stranden, han kunne ligge i skygge af. Han vågnede dog hurtigt og var med ude at bade.
Næste stop med båden var ud for Mosquito island, der efter sigende er et ganske passende navn. Vi skulle dog heldigvis ikke i land på øen, men snorkle på revet ud for øen. Jakob hoppede i med Nikolaj og Jonas mens Mette så på med Kasper. Det var nu ikke et mere spændende koral-rev en ved vores ressort. Mette og Susanne nåede også en kort snorkel-tur.
Næste stop var et koral-rev længere ude på havet. Jonas var ved at være træt. Og da Anders samtidig var rigtig skidt tilpas endte det med, at det kun var Mette og Nikolaj, der hoppede i havet, da vi stoppede. Imens Jakob fodrede fisk med Jonas og Elias faldt Kasper i søvn hos Anders. Så det Mette og Nikolaj kom op, smuttede Mette og Jakob ud for at snorkle.
Korallerne var flotte og kæmpestore om end stadig ikke farverige. Men det var fiskene. Vi så mange forskellige slags - bl.a. sommerfulglefisk, kuffertfisk, kirurgfisk og store stimer af fisk vi slet ikke ken-der. Vi fik bl.a. set et flot eksemplar af fisken som vel efterhånden er bedst kendt som ”Dory” fra Ne-mo-familien. Vi fulgte den et stykke tid og det pudsige er, at filmen ganske præcist gengiver dens lidt forvirrede svømmestil.
Toppen af snorkelturen var dog da Mette og Jakob fandt en stor muræne. Da Jakob dykkede ned mod den kom den rigtig frem med åbent gab. Oversættelse fra fiskesprog var ganske unødvendig. Det var tydeligt, at det betød: ”Det her er mit sted. Hold dig væk.” Det gjorde vi, men kun så langt væk, at Jakob stadig kunne studere den. Mette havde det bedre med at være på lidt større afstand.
Turen hjem gik nemt og tog kun 15 minutter – endnu en fordel ved at vi startede turen fra vores egen strand. Alt i alt en ganske udmærket tur med to store minusser. Anders og Susanne fik vist ikke meget ud af det, da Anders var syg. Og så druknede vi vores kamera ;-( Vi har i mange år brugt en vandtæt kamerapose til at tage billeder under vand. Det har hidtil fungeret fint, men denne gang havde vi desværre ikke fået lukket posen rigtigt. Så vores nye kamera druknede helt og kan slet ikke tændes. Mega-ærgerligt, da der var masser af spændende at tage billeder af i dag. Og endnu mere ærgerligt fordi vi ikke helt ved, hvordan vi skal få billed-minder med fra resten af ferien.
Vel hjemme var det tid til afslapning i hytten, da alle havde fået rigeligt med sol. Også Jakob kan nu prale af en ”snorkel-skoldning” trods store mængder solcreme.
Senere på eftermiddagen faldt Kasper i søvn i hytten. Nikolaj og Jonas blev placeret som vagtposter, mens de fik lov at spille PSP. Og Jakob og Mette fattede snorkel-udstyret og hoppede i ud for vores hytte. Vi svømmede ud til revets kant. Der var lige så fantastisk som i går. Men det er ekstra fantastisk at kunne svømme rundt hånd i hånd og opleve verdenen under havets overflade uden, at man hele tiden skal holde øje med om børnene nu er ok. Vi så igen masse af fisk, kæmpe-muslinger og mødte bl.a. en krabbe med klør’ så store som Kaspers arme. I en lille halv time var den her del af koralrevet kun Mette og Jakobs verden. Ud over at vi følte det sådan, gælder det også ganske bogstaveligt. Revet løber ud for hele stranden – vel omkring 150-200 meter – og der er sjældent mere end 2-3 andre der snorkler end os – i hvert fald ikke helt ude. Så vi har det praktisk taget for os selv.
Vel inde igen sov Kasper stadig trygt, så Nikolaj og Jonas’ vagttjans havde været nem – det lettede forældrenes samvittighed over sådan at stikke af til søs.
Jakob kunne lige nå at blive tørret og få et nyt lag solcreme på før det var til havs igen. Nikolaj, Jonas og Jakob tog på snorkeltur – på jagt efter en kæmpe kuffertfisk, som Mette og Jakob havde set. Begge drenge var super-friske og vi dykkede og kiggede på fisk længe. Nikolaj er fuldstændig sikker svømmer og boltrer sig rundt. Ham er vi ikke bekymret for at have med ude. Det besværlige er blot at holdes fast på, at han skal blive med os andre. Jonas klarer det også fantastisk. Han skal have lidt hjælp, hvis masken driller, men ellers svømmer han også rundt selv med næsten og øjnene under vand.
Samlet blev det til ganske mange timer snorkling i dag – i hvert fald for Jakobs vedkommende. Det passer perfekt for Jakob har i de seneste dage haft vældig ondt i ryggen. Og den bedste kur herimod er ganske enkelt masser af svømning. Så ryggen er ved at være i orden igen.
Til aftensmad tog Nikolaj og Jonas revanche for mange dage næsten uden mad. De spiste henholdsvis 3 og 2 portioner spaghetti med ketchup. Det er pudsigt med børnene og mad. Vi havde regnet med, at det var Kasper vi ville få problemer med at skaffe babymad til. Men mens Nikolaj og Jonas er kræsne i forhold til thai-mad, så spiser Kasper nærmest alt – bare det ikke er for stærkt. Hans yndlingsret er forårsruller, men også stegte ris, nuddelretter og meget andet glider ned. Rent faktisk bestilte vi i dag en voksen-portion stegte ris med grøntsager til Kasper. Og han spiste næsten det hele.
Slut med billeder
Det er desværre nok slut med billeder på bloggen for et stykke tid. Vores kamera gik desværre til i dag. Vi har en vandtæt kamera-pose, som vi masser af gange har brugt til at tage billeder under vand. Men desværre har posen ikke været lukket rigtigt. Og selv om vi opdagede det med det samme var det for sent. Kameraet er dødt :-(
onsdag den 12. januar 2011
Sol, strand og snorkling – og besøg fra Danmark
En herlig afslappet dag på Relax Beach, hvor det lykkedes de fleste i familien at få turens første sol-skoldning.
Dagen startede tidligt for nogen. Kasper og Mette stod op tidligt nok til at se solopgang – en hyggelig oplevelse på den øde strand.
Allerede efter morgenmaden var det strandtid. Nikolaj, Jonas og Jakob tog ud og snorklede. Det er en herlig oplevelse. Dels fordi verdenen under vand er fantastisk ,selv om det ikke er så imponerende, som vi har set andre steder. Vi så bl.a. flere forskellige slags kuffert-fisk. Og dels fordi det er fantastisk at opleve Nikolaj og Jonas. De nyder begge at snorkle. Nikolaj dykker selv ned for at se fisk og koraller helt tæt på. Og Jonas vil også ned, men skal have et ordentligt skub for at få sig selv og korkbælte nedad.
Lidt senere tog Jakob længere ud – til kanten af revet, der vel ligger ca. 70-80 meter fra land. Her var fantastisk med store ”skove” af gren-koraller, kæmpe viftekoraller og andre slags, vi ikke lige kender. Desværre var de alle farveløse. Men det var fiskene ikke. Her var et sandt mylder af tusindvis af fisk i alle farver. På skift tog vi alle herud og nød verdenen under vand.
Efter en lang snorkeltur langt ude fik vi besøg. Asbjørn fra Nikolajs klasse og hans mor Eva var også på Phi Phi, så de var taget i en longtail-boat til Relax Beach. Nikolaj, Jonas og Asbjørn legede i sandet hele eftermiddagen kun afløst af endnu en snorkeltur, hvor vi alle (bortset fra Kasper der sov på stranden, mens Anders lyttede efter ham) tog endnu en tur ud til ”afgrunden”.
En fantastisk dag med, strand, sand, vand og masser af fisk. Desværre gav den også flere af os ”snor-kel-forbrændinger”. Selv om vi alle havde sol-creme på, der burde være vandfast, så kan det ikke klare de mange badeture og den brændende sol. Både Nikolaj og Mette var derfor røde som rejer på ryggen, da det blev tid til aftenens brusebad. Nikolaj mente nærmest, at han var ved at dø.
Og Kasper piner Mette yderligere. Han har besluttet, at han ikke vil have bryst mere, så Mette går rundt med en meget spændt barm.
Dagen startede tidligt for nogen. Kasper og Mette stod op tidligt nok til at se solopgang – en hyggelig oplevelse på den øde strand.
Allerede efter morgenmaden var det strandtid. Nikolaj, Jonas og Jakob tog ud og snorklede. Det er en herlig oplevelse. Dels fordi verdenen under vand er fantastisk ,selv om det ikke er så imponerende, som vi har set andre steder. Vi så bl.a. flere forskellige slags kuffert-fisk. Og dels fordi det er fantastisk at opleve Nikolaj og Jonas. De nyder begge at snorkle. Nikolaj dykker selv ned for at se fisk og koraller helt tæt på. Og Jonas vil også ned, men skal have et ordentligt skub for at få sig selv og korkbælte nedad.
 |
| Jakob & Kasper samt Anders & Jonathan bader |
Der var selvfølgelig også tid til, at de mindste kunne bade. Kasper og Joathan nød det lune vand med deres fædre.
Lidt senere tog Jakob længere ud – til kanten af revet, der vel ligger ca. 70-80 meter fra land. Her var fantastisk med store ”skove” af gren-koraller, kæmpe viftekoraller og andre slags, vi ikke lige kender. Desværre var de alle farveløse. Men det var fiskene ikke. Her var et sandt mylder af tusindvis af fisk i alle farver. På skift tog vi alle herud og nød verdenen under vand.
Efter en lang snorkeltur langt ude fik vi besøg. Asbjørn fra Nikolajs klasse og hans mor Eva var også på Phi Phi, så de var taget i en longtail-boat til Relax Beach. Nikolaj, Jonas og Asbjørn legede i sandet hele eftermiddagen kun afløst af endnu en snorkeltur, hvor vi alle (bortset fra Kasper der sov på stranden, mens Anders lyttede efter ham) tog endnu en tur ud til ”afgrunden”.
En fantastisk dag med, strand, sand, vand og masser af fisk. Desværre gav den også flere af os ”snor-kel-forbrændinger”. Selv om vi alle havde sol-creme på, der burde være vandfast, så kan det ikke klare de mange badeture og den brændende sol. Både Nikolaj og Mette var derfor røde som rejer på ryggen, da det blev tid til aftenens brusebad. Nikolaj mente nærmest, at han var ved at dø.
Og Kasper piner Mette yderligere. Han har besluttet, at han ikke vil have bryst mere, så Mette går rundt med en meget spændt barm.
tirsdag den 11. januar 2011
Phi Phi øerne
Efter en enkelt nat i Phuket gik turen videre til Phi Phi med hvide strande, snorkling og masser af varme.
Vi tog med formiddags-færgen til Phi Phi-øerne, der ligger ca. 45 km. fra Phuket. Det tager ca. 1½ time, hvor man flere steder sejler forbi tæt bevoksede klippeøer, der rejser sig med skrænter lodret op fra havet. Den sidste del af sejlturen går rundt om den ene af de to Phi Phi øer. Den rejser sig endnu højere lodret op fra havet end de små-øer, vi så undervejs. Den ser ubeboet ud, men man kunne se et par enkelte strande fra færgen, hvor en lang række tur-både lagde til. Det er særligt ved den mest berømte strand ”Maya-beach”, som alle skal besøge. (Den er kendt fra filmen ”The Beach”.)
Vel ankommet til havnemolen i Ton Sai blev vi hentet med en log-tail båd. Vi skulle videre til ”Phi Phi Relax Beach Resort”. Det ligger på den sydøstlige del af øen og kan kun nås med båd eller via en kuperet vandresti gennem junglen.
Båden sejler næsten ind til land. Det sidste stykke må man soppe eller – hvis man er barn – blive båret af dem, der står klar til at tage imod os. Vi blev indkvarteret i to hytter helt ud til vandet. Anders og Susanne var heldigst og fik hytte lige ud til den bløde sandstrand, mens vores ligger ved nogle sten, men stadig med egen udsigt til havet. Vi har vel mindst 20-25 meter til stranden ;-)
Hytterne er rimeligt primitive. Intet varmt vand, kun lige et klæde mellem værelset og toilettet. Og kun strøm mellem kl. 18 og 6. Men det er ligesom en del af konceptet her. Til gengæld er beliggenheden fantastisk.
Anders, Susanne og Elias var i havet få minutter efter, vi var ankommet. Og lidt senere sluttede vi os til dem. Vandet er dejlig varmt, så hele familien hoppede i sammen – også Kasper, der efter at have vænnet sig til vandets temperatur nød at plaske rundt.
Efter den korte badetur var det på med snorkeludstyret og så hovedet under. Mette og Jakob svømmede på skift mens Nikolaj og Jonas svømmede med hver gang og nød at se på fisk igen. Korallerne lige ud for stranden er ret kedelige og døde, men der er et rimeligt rigt med fisk.
Resten af dagen brugte vi på stranden, der er så genialt placeret, at der stort set hele dagen er skygge under store træer, så de mindste kan være på stranden hele dagen.
Vi tog med formiddags-færgen til Phi Phi-øerne, der ligger ca. 45 km. fra Phuket. Det tager ca. 1½ time, hvor man flere steder sejler forbi tæt bevoksede klippeøer, der rejser sig med skrænter lodret op fra havet. Den sidste del af sejlturen går rundt om den ene af de to Phi Phi øer. Den rejser sig endnu højere lodret op fra havet end de små-øer, vi så undervejs. Den ser ubeboet ud, men man kunne se et par enkelte strande fra færgen, hvor en lang række tur-både lagde til. Det er særligt ved den mest berømte strand ”Maya-beach”, som alle skal besøge. (Den er kendt fra filmen ”The Beach”.)
Båden sejler næsten ind til land. Det sidste stykke må man soppe eller – hvis man er barn – blive båret af dem, der står klar til at tage imod os. Vi blev indkvarteret i to hytter helt ud til vandet. Anders og Susanne var heldigst og fik hytte lige ud til den bløde sandstrand, mens vores ligger ved nogle sten, men stadig med egen udsigt til havet. Vi har vel mindst 20-25 meter til stranden ;-)
 |
| Nikolaj & Jonas ser ind på Relax Beach Resort. Her skal vi bo. |
Hytterne er rimeligt primitive. Intet varmt vand, kun lige et klæde mellem værelset og toilettet. Og kun strøm mellem kl. 18 og 6. Men det er ligesom en del af konceptet her. Til gengæld er beliggenheden fantastisk.
Anders, Susanne og Elias var i havet få minutter efter, vi var ankommet. Og lidt senere sluttede vi os til dem. Vandet er dejlig varmt, så hele familien hoppede i sammen – også Kasper, der efter at have vænnet sig til vandets temperatur nød at plaske rundt.
Efter den korte badetur var det på med snorkeludstyret og så hovedet under. Mette og Jakob svømmede på skift mens Nikolaj og Jonas svømmede med hver gang og nød at se på fisk igen. Korallerne lige ud for stranden er ret kedelige og døde, men der er et rimeligt rigt med fisk.
Resten af dagen brugte vi på stranden, der er så genialt placeret, at der stort set hele dagen er skygge under store træer, så de mindste kan være på stranden hele dagen.
mandag den 10. januar 2011
Nu rejser vi syd på
Vejret har faktisk været lidt kedeligt med skyer og endda regn en nat. Det passer fint med, at vi nu drager sydpå.
Vi skulle flyve med Air Asia fra Chiang Mai til Phuket – en to-timers flyvetur, som alle børnene tog i stiv arm – det er jo småting nu. Man kan sige både godt og skidt om Air Asia. Det gode først: Pris og sikkerhed. Det er billigt. Billetterne kostede vist kun et par hundrede kroner stykket. Til gengæld betaler man så for alt; bagage, håndbagage, en plads (!) o.s.v., men samlet var det nu en billig flyvetur. Og sikkerheden. Det grundige personale i lufthavnen (det er jo nok mere ros til lufthavnspersonalet end til flyselskabet) fandt Jakobs lommekniv i en taske i håndbagagen, da den kørte igennem til sikkerhedstjek. Der har den ved en fejl ligget helt hjemmefra – og ganske uopdaget af sikkerhedspersonalet i Københavns Lufthavn. Det kedelige. Air Asia har ligesom alle andre flyselskaber effektiviseret ved at etablere selvbetjenings tjek-in. Det virkede bare ikke. Vi fik af vide, at man kunne ikke selv tjekke ind, når man havde småbørn med. Men alle andre der kom hen for at tjekke ind fik også besked om, at de heller ikke kunne tjekke ind selv. Vi brugte derfor lang tid i kø ved bagage-drop for også at tjekke ind. Og så er der maden. Det var godt nok en kende specielt (Jakob: dvs. dårligt). Det rørte vi ikke meget af. Og det var tydeligt, at ingen af dem, der havde prøvet at flyve her før, bestilte mad.
Vel ankommet til Phuket blev vi kørt til vores lille hotel et godt stykke uden for Phuket by. Et lille hotel med kun seks værelser. Det er mildest talt ikke noget imponerende hotel. Men det mener ejeren til gengæld, at han er. Overalt er der plakatstore indrammede billeder af ham selv. Vi skulle bare bruge en seng at sove i en enkelt nat. Det formål opfyldte det fint. Og så ligger det ikke langt fra havnen, hvorfra vi skal til Phi Phi i morgen.
Vi tog en taxa ind til byen for at spise aftensmad. Børnene fik opfyldt deres ønske om en tur på McDonalds. Og da turen gik hjem ad fik Jonas sit store ønske opfyldt om at køre i tuk-tuk igen. Vi fandt det som Jakob kalder en kæmpe-tuk-tuk. Kæmpe-stor er måske en overdrivelse, men vi kunne lige være der ni mennesker og to klapvogne. Men så var der også så meget læs, at vi blev en attraktion for de omkringværende.
Vi kom tidligt i seng, men blev desværre afbrudt af Jonas, der kastede op. Lad os håbe, at han bare havde fået for meget McDonalds mad.
Vi skulle flyve med Air Asia fra Chiang Mai til Phuket – en to-timers flyvetur, som alle børnene tog i stiv arm – det er jo småting nu. Man kan sige både godt og skidt om Air Asia. Det gode først: Pris og sikkerhed. Det er billigt. Billetterne kostede vist kun et par hundrede kroner stykket. Til gengæld betaler man så for alt; bagage, håndbagage, en plads (!) o.s.v., men samlet var det nu en billig flyvetur. Og sikkerheden. Det grundige personale i lufthavnen (det er jo nok mere ros til lufthavnspersonalet end til flyselskabet) fandt Jakobs lommekniv i en taske i håndbagagen, da den kørte igennem til sikkerhedstjek. Der har den ved en fejl ligget helt hjemmefra – og ganske uopdaget af sikkerhedspersonalet i Københavns Lufthavn. Det kedelige. Air Asia har ligesom alle andre flyselskaber effektiviseret ved at etablere selvbetjenings tjek-in. Det virkede bare ikke. Vi fik af vide, at man kunne ikke selv tjekke ind, når man havde småbørn med. Men alle andre der kom hen for at tjekke ind fik også besked om, at de heller ikke kunne tjekke ind selv. Vi brugte derfor lang tid i kø ved bagage-drop for også at tjekke ind. Og så er der maden. Det var godt nok en kende specielt (Jakob: dvs. dårligt). Det rørte vi ikke meget af. Og det var tydeligt, at ingen af dem, der havde prøvet at flyve her før, bestilte mad.
Vel ankommet til Phuket blev vi kørt til vores lille hotel et godt stykke uden for Phuket by. Et lille hotel med kun seks værelser. Det er mildest talt ikke noget imponerende hotel. Men det mener ejeren til gengæld, at han er. Overalt er der plakatstore indrammede billeder af ham selv. Vi skulle bare bruge en seng at sove i en enkelt nat. Det formål opfyldte det fint. Og så ligger det ikke langt fra havnen, hvorfra vi skal til Phi Phi i morgen.
Vi tog en taxa ind til byen for at spise aftensmad. Børnene fik opfyldt deres ønske om en tur på McDonalds. Og da turen gik hjem ad fik Jonas sit store ønske opfyldt om at køre i tuk-tuk igen. Vi fandt det som Jakob kalder en kæmpe-tuk-tuk. Kæmpe-stor er måske en overdrivelse, men vi kunne lige være der ni mennesker og to klapvogne. Men så var der også så meget læs, at vi blev en attraktion for de omkringværende.
Vi kom tidligt i seng, men blev desværre afbrudt af Jonas, der kastede op. Lad os håbe, at han bare havde fået for meget McDonalds mad.
søndag den 9. januar 2011
Walking Street Market
Vi brugte det meste af dagen på afslapning ved vores hytte. Og på at pakke for i morgen skal vi videre.
Jakob havde lidt frygtet, at Mette ville gå ”shop amok”, men det gik lidt anderledes. Nikolaj og Jonas forelskede sig i det meste af markedet. De havde fået 100 kr af farmor i lufthavnen til deling (med Kasper). Men det kan man altså også få rigtig meget for på et thailandsk marked. Så de købte drager, ”trut-i-røv-elefanter”, lysende dimser. Og Kasper købte en lille tromme og to maracas.
Vi tog en taxa hjem sammen med nogle australiere, der skulle til samme hotel. De lykønskede os mange gange med tvillingerne. Og Jakob blev lidt til grin, da han ikke vidste, hvad der var tale om; nemlig de royale tvillinger, som Australien åbenbart også har fulgt med i. Det viste sig i øvrigt, at manden i familien var meget engageret spejder i det australske spejderforbund, så ham og Jakob fik talt en del om det og FDF. Han var koordinator for de australske spejderes internationale aktiviteter, så hvis en FDF-kreds kunne bruge en venskabskreds i Australien er her måske en mulighed.
 |
| Nikolaj køber en majskolbe. |
Om eftermiddagen tog vi ind til Chiang Mai. Det krævede endnu en gang lidt akrobatik at få klapvogene bakset op på taget, men det har vi snart rutine i. Vi tog ind til byporten til den gamle by igen, men i dag så det helt anderledes ud. Hver søndag forvandles hovedgaden i den gamle by til ”walking street market”, hvor der fra hundredvis af boder udbydes alt mellem himmel og jord.
Jakob havde lidt frygtet, at Mette ville gå ”shop amok”, men det gik lidt anderledes. Nikolaj og Jonas forelskede sig i det meste af markedet. De havde fået 100 kr af farmor i lufthavnen til deling (med Kasper). Men det kan man altså også få rigtig meget for på et thailandsk marked. Så de købte drager, ”trut-i-røv-elefanter”, lysende dimser. Og Kasper købte en lille tromme og to maracas.
Vi tog en taxa hjem sammen med nogle australiere, der skulle til samme hotel. De lykønskede os mange gange med tvillingerne. Og Jakob blev lidt til grin, da han ikke vidste, hvad der var tale om; nemlig de royale tvillinger, som Australien åbenbart også har fulgt med i. Det viste sig i øvrigt, at manden i familien var meget engageret spejder i det australske spejderforbund, så ham og Jakob fik talt en del om det og FDF. Han var koordinator for de australske spejderes internationale aktiviteter, så hvis en FDF-kreds kunne bruge en venskabskreds i Australien er her måske en mulighed.
Abonner på:
Opslag (Atom)