På bjergvandring

Vi tog en tur hen over øen i dag. Det er en herlig – men også noget stejl – tur  med flot udsigt over Phi Phi øerne på toppen.

Vi startede – vanen tro – med en strandtur lige efter morgenmaden. Dog kun Nikolaj, Jonas og Jakob mens Mette sov på værelset med Kasper. Det var endnu en alle tiders snorkeltur. Dagens bedst ”fangst” var en sød lille kuffertfisk med flotte blå pletter og et væld af flotte papegøjefisk  i alle regnbuens farver.

Så snart Kasper vågnede, drog vi af sted på en vandretur. Der går en sti henover øen op til øens højeste punkt og ned igen til byen Ton Sai på den anden side. En vandretur på ca. 2½ km gennem junglen. Anders og Susanne mente ikke lige, at det var en tur for dem – i hvert fald ikke mens Anders stadig skranter med feber og ondt i hovedet. Så vi blev udstyret med deres bæresele og kamera.

Kasper kom i bæreselen på ryggen af Jakob og så var det af sted. Turen startede hårdt med en stejl stigning, der fik sveden til at drive af både Mette og Jakob (og Kasper der sad klistret til Jakobs ryg). Nikolaj og Jonas var mere upåvirkede og travede og klatrede af sted foran. Indimellem mødte Mette og Jakob dem, når de sad og ventede på en trærod eller en sten.

Efter godt en times vandring nåede vi det første udsigtspunkt (vi gik turen ”modsat” og derfor var det ”viewpoint 4”). Herfra havde man flot udsigt over det meste af Phi Phi. Turen gik videre til det næste udsigtspunkt (viewpoint 3). På vejen kunne vi nyde et væld af blomster, palmer, sommerfugle – ja vi fandt sågar en chili-plante.

Ved det næste udsigtspunkt var udsigten endnu mere betagende over stort set hele Phi Phi. En lokal familie havde naturligvis slået sig ned heroppe og etableret en kiosk, hvor vi fik en meget velfortjent is.

Vi sprang viewpoint 1 & 2 over og gik direkte ned til byen Ton Sai. Vi ankom efter i alt to timers varm, men herlig vandretur – stykket fra toppen og end til byen var på en asfalteret sti og tog kun knap 15 minutter.

Ton Sai er en by ekstremt præget af turisterne. Alle bygninger var enten hoteller/guest houses, restauranter, små kiosker eller dive shops. Vi fandt en italiensk restaurant, hvor vi til børnenes store begejstring fik pizza. Ejeren kom ud og fotograferede løs da Kasper gik ombord i et kæmpe pizzastykke, så nu er han sikkert en reklame for restauranten.

Vi fandt en lille kamera-butik og kiggede efter nyt kamera, men de var både dårlige og dyre, så indtil videre deler vi med Anders og Susanne.

Vi tog en longtail boat hjem til Relax Beach Resort og hoppede direkte i vandet til en yderst velfortjent dukkert. På eftermiddagens snorkeltur fandt vi bl.a. en ”fiske-motorvej”, hvor fisk i en endeløs række svømmede som om der var en usynlig vej på bunden. Vi lå og snorklede hen over det i et kvarters tid uden at se nogen ende på rækken.

Tidligt på natten vågnede Kasper op med et skrig og var næsten ikke til at trøste igen. Måske dagens mange oplevelser og mangel på søvn – man sover ikke så godt, når man hænger i 30 graders varme på ryggen af sin far eller mor – der bare var for meget for ham.