Tiger-dag

I dag har vi leget med tigre!

Det har været en vild dag. Efter mange moralske overvejelser om vi skulle besøge ”Tiger Kingdom” besluttede vi os for at tage dertil. Anders og Susanne blev hjemme, så det var kun Harder-familien, der tog af sted.

Tiger Kingdom ligger ca 20 km nord for Chiang Mai og er en slags mini-zoo, men meget speciel. De har nemlig kun tigre. Til gengæld er konceptet, at man kan komme ind til dem. Selv om tigrene skulle være nogenlunde ufarlige, var det ikke tilladt at tage børn med ind til de store tigre – Kasper ville vel heller ikke være meget mere end en forret for en stor han-tiger.

Vi besøgte derfor de mindste tigre. Dels to 4 måneder gamle unger og dels to helt små unger på kun 2 måneder. Ja, helt små betyder altså, at de er på størrelse med en stor velvoksen huskat. Og dem på 4 måneder var vel på størrelse med en labrador.

Vi kom ind i buret til de store (altså stadig i kategorien ”små”) først. Specielt den ene var vældig lege-syg. Den fandt sig kun i ganske kort tid i at ligge på et bord og blive nusset lidt af os. Derefter sprang den rundt i buret. Den anden var mere rolig – vi havde vist lige vækket den.

Derefter var vi inde hos de helt små. Dem vækkede vi i hvert fald. Til at starte med var de meget trætte. Men også enormt søde og kælne, når man nussede dem. Nikolaj, Jonas og Jakob sad med den ene af de små, som puttede sig helt ind til dem, når de nussede den på maven. De var godt nok søde. Kasper var lidt mere hårdhændet ved dem og tog et godt tag i pelsen og trak til. Men tigre er heldigvis robuste, så det lod den sig ikke mærke med.

Vi var kommet tidligt, så der var næsten ingen andre i tigerparken endnu, så vi havde god tid – man får egentlig kun lov at være ti minutter inde hos de små tigre, men da der ikke rigtig var andre gæster, fik vi god tid. Da vi kom ud igen fik de morgenmad og så kom der fart over feltet. Det havde også været sjovt at være derinde, når de farede rundt. Men det var vildt hyggeligt, at de puttede sig ind til os. Og det gav alle vores børn – selv Kasper – mulighed for at komme tæt på dem. Kasper var meget begejsret, men har jonok ikke fattet det helt særlige han nu har prøvet.  Selv om de naturligvis er meget større, så er det jo ikke andet end små søde katte-killinger. Lige indtil man tænker over, at det er et vildt rovdyr.

Efter besøget hos de små tigre besluttede Mette og Jakob sig for et at besøge de store. Tre stk. to år gamle tigre – ikke fuldt udvokset endnu, men godt nok store, når man sætter sig ned lige ved siden af dem. Det var med en vis ærefrygt, at vi gik ind i buret til de store tigre. Ja, faktisk nok ikke kun ære-frygt, men også ”hvorfor er det nu lige, at vi frivilligt går ind til tre store tigre og efterlader vores tre børn?” Men det var imponerende. De er sindssygt store. At sidde lige op og ned ad en tiger, der lige vender sig om og åbner gabet som om den lige vil sige, ”hvis jeg får lyst, tager det mig to sekunder at flå dig”. Det er vildt.

Det fungerer fordi tigrene er vænnet til mennesker lige fra de er helt små. Deraf også vores moralske skrupler for de små tigerunger bliver taget fra deres mor hurtigt efter fødslen og opflasket af menne-sker. Det er selvfølgelig ikke naturligt. Til gengæld ser det – ud fra vores fattige dømmekraft – ud til, at de har det godt. Flot og velholdt pels. Rimelig plads – selvfølgelig ikke for en tiger i naturlige omgivelser, hvor hver tiger har flere hundrede km2 -  men ift. andre zoologiske haver er det ok.



Jakob giver pote til en af tigrene. (Han fik hele hånden igen ;-)

 Vi prøvede at læse noget om det på nettet. Flere steder er der rygter om, at den slags steder bedøver tigrene for, at de skal være ufarlige. Det kan vi naturligvis ikke bedømme om er tilfældet, men de små var overordentlig legesyge. Også de store sprang rundt, når de havde buret for sig selv. Men det var helt tydeligt, at de har lært, at når der er mennesker hos dem, skal de forholde sig roligt. Og så er der hele tiden mindst tre ansatte i buret sammen med os. Det er dog næppe de tre små thai’er eller deres bambuspinde, der afholder tigrene fra at være aggressive, men fordi de er vænnet til mennesker, fra de var små. Vi fik bl.a. af vide, at vi ikke måtte lege med de små tigre. Selv om de ikke har kløer og tænder der kan gøre skade, så må de ikke lære at lege på den måde.

Er det vildt? Ja, det er det! Man skal overvinde nogle grænser for at vade direkte hen til en stor han-tiger.

Er det pengene værd? Ja. Det kostede os ca. 4.000 baht (ca. 800 kr.) for transport dertil (45 minutter fra Secret Garden), besøg hos tigrene og en fotograf, der tog billeder af det hele.

Er det i orden? Det kan man nok diskutere. Det er jo tydeligt, at det ikke er naturligt – specielt for de store tigre – at være kæledyr. Det hele er jo iscenesat for os og vores penges skyld. Men det ændrer ikke ved, at vi havde en herlig dag, hvor vi oplevede noget ganske unikt sammen.