Krabis strande

Vi bor ved Ao Nang Beach, der er kendt som en yderst smuk strand. Måske er vi blevet for godt vant, men vi ville nu ikke bade fra den og tog derfor til de smukke strande Ao Railay og Phranang.

Det er efterhånden flere dage siden vi har været ved stranden – ud over vores morgenvandreture med Kasper, når han vågner klokken 6 og de andre på værelset gerne skal have fred til at sove videre.

Vi havde egentlig valgt at bo ved Ao Nang i stedet for Krabi by fordi stranden skulle være god. Den er da også flot at se på, når man ser den udefra. Det er en bred sandstrand omkranset af høje klipper og skov på begge sider. Men den er ikke god at bade fra. Småsten, meget lavvandet og fyldt med longtailbåde, der spreder larm og olie i vandet. Det er ikke lige her man holder idyllisk strandtur.

Men de mange longtailbåde er der af en grund. De sejler nemlig til de nærliggende strande, som har alt, hvad Ao Nang ikke har. Så vi købte billetter og ventede kun få minutter før vi kom af sted.

Bådene  fungerer som en slags offentlig transport. Man køber billet til fast takst. Det koster 80 baht (ca. 16 kr) for voksne – børnene er med gratis hvis de smiler og til halv pris, hvis de er sure – det er nok ikke lige det officielle princip, men der er ikke helt logik i, hvornår og hvor meget vi betaler for børnene her i Thailand. Ofte er de gratis med. Andre gange betaler vi halv pris for Nikolaj og Jonas. Kasper har vi ikke oplevet at skulle betale for nogle steder. Når man har betalt, må man pænt vente til en båd er fyldt op. Det er ca. 10 personer, så da vi er de fem, gik der ikke lang tid, før vi kom af sted. Man kan selvfølgelig også hyre en båd til sig selv, men så er det naturligvis dyrere. Alt i alt er det jo en ganske udmærket model, der er identisk med modellen for de lokale songthaews (pick-ups med bænke bagpå, der fungerer som en mellemting mellem kollektive taxaer og busser).

Vi sejlede til Ao Railay (west). Grunden til, at man kun kan sejle dertil, er at stranden ligger på en halvø, der adskilles fra fastlandet af høje, stejle klipper, så det er umuligt at anlægge en vej dertil. Det giver heldigvis også en vis naturlig begrænsning i tilstrømningen af hoteller og turister. Vi var taget tidligt af sted og der var kun få andre på den idylliske strand, da vi ankom. Det er fantastisk at sætte fødderne på stranden. Det er det fineste, blødeste sand vi nogen sinde har mærket. En håndfuld god dansk strandsand vil være som grus og skærver i forhold til det her sand. Der er næsten ingen sten på bunden, så det er super godt at bade her. Til gengæld har det fine sand en stor ulempe. Blæser der blot en lille vind,fyger sandet rundt. Og det kommer ind overalt. Selv gennem badetøj og lynlåse. Så da vi først var færdige med at bade gik vi til øst-stranden for at komme i læ.

Det tager kun 5-10 minutter at spadsere over halvøen til den anden side. Og på turen kan man se på aber, der leger i træerne. Stranden på den anden side er helt anderledes. Nogle få, små sandstrande og mudret vand, fordi det meste af vandkanten på denne side er bevokset med mangrove-træer. Det er flot – men ikke badevenligt. I hvert fald ikke her ved lavvande.

Nikolaj og Jonas legede i det mudrede vand, indtil Nikolaj sank så dybt ned i mudderet, at han måtte have hjælp fra både Jonas og Jakob for at blive reddet. Det var klart for alle, at han var gået den visse død i møde, hvis ikke hans modige lillebror og far havde reddet ham op ad kvik-sandet. Så Jonas og Jakob mener i hvert fald, at Nikolaj nu står i evig gæld til dem for at have frelst hans liv ;-)

I den sydlige ende af denne strand rejste høje klipper sig igen. Adskillige klatrehold var i gang med at forcere de lodrette klippesider. Vi tog en mindre kuperet sti langs med klipperne, der førte os gennem flotte grotter med drypsten og træer, der borede sig gennem klipperne.

Et sted dryppede vand fra en klippe ned på en klippe på jorden. Det har det formentlig gjort i mange, mange år. Selv om det kun var en enkelt dråbe måske hvert femte sekund, så har det med tiden gravet et lille hul ned i den klippe dråberne rammer. Imponerende hvilken kraft tiden har.

Den tredje strand – Phranang Cave Beach – er fantastisk. Det er en lille hvid sandstrand, der ligger omkranset af klipper til begge sider. Og i den sydlige ende fortsætter stranden ind under en stor klippehvælving. Her kunne man roligt bade uden fare for sol-skoldning…

Vi badede her et godt stykke tid alle sammen, indtil dagens meget sol og saltvand var for meget for Jonas, der synes, at det gjorde ondt alle vegne. Samtidig opdagede Jakob, at han havde passet på vores værdier på en lidt speciel måde. Nemlig ved at have sin pung med i lommen, da vi badede. Så vi skulle hjem i skygge og tørre penge, billetter og hvad der ellers var i blevet vådt.

Vi sejlede hjem for at pleje vores ømme kroppe. De havde endnu engang havde fået for meget sol – trods solcreme og en måned i varmen er vores kroppe stadig ikke klar til heldags-strandudflugter.

Senere tog vi en songthaew til aftenmarked i Krabi by. Et hyggeligt marked med små madboder og endnu flere boder med alt fra tøj og smykker til spil og fint udskårne håndsæber.

Phang Nga nationalpark

Phang Nga er blandt verdens største mangrove-områder. Ud over mangrove-skove har vi sejlet rundt blandt klippeøer, udforsket huler og badet i vandfald.

Phang Nga ligger omkring 120 km fra Krabi, så det var en længere tur, vi skulle ud på. Vi havde købt os med på en ”pakke-tur” til James Bond island. Det er nu ikke øen, der har givet navn til turen, der var dagens største oplevelse.

Vi købte turen dagen før i Krabi by hos en lille turistbod uden nogle andre kunder og med udsigt til regn, så der var gode muligheder for at forhandle rabat. Vi kom af sted på en ”semi-private” tur - hvil-ket betyder, at man er ti af sted i en gruppe i stedet for halvtreds. Det er ganske udmærket – særligt da vi jo udgør de fem. Turen kostede os den nette sum af 3500 baht (ca. 700 kr) for os alle fem. Det dækker bil hele dagen (minibus med air condition – noget mere luksuriøst end de ladvognene vi ellers kører med ;-), 4-5 timers sejltur, frokost og en guide der faktisk var yderst veltalende på engelsk. Lidt pudsigt når vi et par dage før havde betalt 4500 baht for en båd + bil fra Ko Kradan til Krabi. Der blev vi vist snydt, men hvad kan man gøre, når man er isoleret på en lille ø…

Vi blev hentet på vores hotel 8.30. og havde to timers køretur foran os. Nikolaj og Jonas spillede ludo (vi har et lille magnet-ludo med) mens resten af familien tog en lur. Kasper havde været meget vågen om natten, så både han og forældrene var trætte.

Efter en pause midtvejs, hvor alle vågnede op og Nikolaj og Jonas fik ”formidags-is” fik vi alle nydt den sidste del af køreturen gennem plantager med gummitræer, bananpalmer og ananas-planter godt blandet med den øvrige frodige natur. Vi fik detaljerede forklaringer på det hele fra vores guide, så nu er vi nærmest i stand til at etablere os med egen gummi-produktion, hvis det skulle friste.

Vel fremme ved Phang Nga nationalparken skiftede vi transportmiddel. Mere end 80% af nationalparken er dækket af vand, så det er helt naturligt, at den videre færd foregår med longtail boat.

Vi sejlede af floden omkranset af mangrove-skov ud til havet, hvor vi satte kurs mod Khao Ta Poo. Øen er blevet kendt fordi den var vært for slutscenen i en James Bond film. Det spektakulære er dog pustet en hel del op af turist-industrien. Hvis vi havde kunne vælge, ville vi hellere have udforsket en af de 40 andre spændende øer og været fri for de mange andre turister. Men nu er det denne ø alle tur-bådene valfarter til. Skal man se lidt positivt på det, aflaster det jo alle de andre skønne øer fra at blive overrendt af turister.

Men James Bond øen som guiderne insisterer på at kalde den er da imponerende, som den rejser sig som en søjle af havet. I det hele taget er det et flot syn at sejle rundt her. Frodige klippeøer rejser sig lodret op til 300 meter over havet. De fleste er helt utilgængelige, men nogle få har et lille stykke strand eller anden mulighed for at både kan lægge til.

Et sted er denne plads udnyttet til det yderste. Det der er startet som en lille fiskerflække på en ø er nu vokset til en by med 1300 indbyggere. Det er formentlig kun de 10 der bor med fast grund under fødderne. Alle andre lever og arbejder i huse bygget på pæle ude i vandet. Vi spiste frokost her. Sammen med ca. 1000 andre turister. Stedet ar nemlig udviklet sig sådan, at turisme giver væsentlig bedre indtægt end fisker-hvervet, så de fleste i den mærkelige pæle-by lever af turisterne. Det ændrer nu ikke ved, at det var en sjov oplevelse at komme i land, om bord eller hvad det kan hedde i byen.

Kasper var faldet i søvn på turen fra James Bond øen og sov videre på Jakobs arm det meste af froko-sten i pæle-landsbyen.

Vi sejlede videre til en ø med adskillige grotter som vi udforskede i kano.

Kasper var med og iført sin baby-redningsvest. Det var han bestemt ikke glad for. Den er vist ikke til babyer i hans størrelse. I hvert fald sidder han fuldstændig fikseret og kan hverken bevæge hovedet eller armene, når han har den på, så han var ikke helt tilfreds med turen.

Grotterne er flotte med drypsten og havets dybe indskæringer i klippen.

Herefter gik sejlturen retur. Der var kommet lidt bølger på havet, som Nikolaj lige skulle mærke på tæt hold, så han stak hovedet ud over rælingen og ned i bølgerne. Så snart vi kom retur til floden blev vandet roligere til Mettes tilfredshed.

Vel tilbage på land kørte vi videre til Wat Suwankuha – ”Abetemplet”. Navnet følger af de mange makak-aber, der holder til omkring templet. Selve templet er et stort grotte-system, som Nikolaj og Jonas straks gik i gang med at udfordre. De kom hurtigt helt ind i bunden af grotten og klatrede op til et flot udsigtspunkt over grotten. Det gik dog ikke så nemt med at komme ned igen, så her måtte Jakob til hjælp.

Dagens sidste stop var Manora Waterfall. Et mindre idyllisk vandfald i junglen, hvor der er tre fald med hver deres lille bademulighed. Og havde det til gengæld helt for os selv. De øvrige turister skulle enten op til det øverste og største fald eller turde kun soppe rundt ved det nederste fald.

Efter en lang dag var det herligt at blive kølet ned, så Nikolaj, Jonas og Jakob kom hurtigt i vandet. Mette syntes vist ikke om at smide tøjet 100 meter fra en spejderlejr (vi havde passeret en spejderlejr med nogle hundrede boy scouts kort forinden).

Som en ekstra bonus var den lille sø fyldt med små fisk, der nappede til vores fødder. Ligesom de fisk man ellers betaler dyrt for at få renset fødder af i byerne. Det blev dog for meget for Jonas, der hoppede i sikkerhed på klipperne.

Efter vandfaldet gik turen hjemad. Vi var hjemme omkring kl. 18, så vi gik direkte ud for at spise aftensmad ovenpå en intens og spændende dag.

Regnvejr

Alle planer må ændres, når det regner her, for så står det virkelig ned. Det blev derfor en dag, hvor vi brugte det meste af dagen på at søge efter ly.

Alle hjemme i Danmark synes måske, at vi er lidt vel arrogante, når vi beklager os over regnvejr. Vi har været af sted i en måned uden, at det har regnet andet end en lille smule et par aftener. Men i dag har det væltet ned.

Som sædvanlig startede dagen tidligt. Mette gik til stranden med Kasper kl, 6.30 På det tidspunkt er der hverken turister eller gade-sælgere ;-) Men til gengæld så de aber i træerne. Kasper var nu mere interesseret i en lille kat, der løb rundt på stranden.

Det var tørvejr fra morgenstunden – om end skyet, så under morgenmaden besluttede vi hurtigt, at det ikke var stranddag i dag.

A pro pos morgenmaden, så er den også alle tiders her på hotellet. En kok der tilbereder omelet, røræg eller hvad man nu vil have og ellers alt godt til ganen i buffeten. Nikolaj og Jonas bestilte røræg og guffede pandekager. Mette og Jakob får omelet og frisk frugt. Men Kasper når det meste af buffeten igennem. Et udpluk af dagens morgenmenu til Kasper; yoghurt, cornflakes, toast-brød, pandekage, stegte nudler, ris, vandmelon og ananas.

Vi tog en songthaew (de lokale små busser, der fungerer lidt ligesom taxaer) til Krabi by og gik lidt rundt her. Vi ville egentlig leje en longtail båd og sejle lidt ud i de mangrove-skove der er her. Men det øsede ned, så vi endte med at tage en taxa retur til hotellet og holde lang eftermiddags-afslapning på værelset.

Rejsedag til fastlandet

I dag var det slut med de skønne øer i Sydthailand. Vi tager til turist-magneten Krabi.

Det er ikke forældrenes valg at stå op kl. 6 hver morgen, Men man må sige, at Kaspers morgenvaner giver os fuld valuta for pengene i vores hytter med strand-udsigt både på Phi Phi og Ko Kradan, hvor vi begge steder har boet ud til stranden med udsigt til solopgangen.

Så endnu engang var vi oppe til en flot sol-opgang, hvor de mange skyer blev farvet røde. For der var mange skyer og hård vind og dermed bølger.

Det er måske meget godt, at vi skal videre nu. Der er ikke meget at lave på Ko Kradan, når man ikke rigtig kan være ved stranden eller snorkle, så når vi nu skal af sted fra dette bounty-paradis, så er det fint, at vejret er sådan. Mette var dog ikke stolt ved udsigten til de store bølger, som vi skulle forcere i en lille longtail boat.

Vi ville egentlig have været ude for at snorkle en sidste gang inden vi skulle af sted, men med store bølger er det ikke rigtig til at snorkle så tæt på land, som vi er med koraller, der når næsten op til overfladen.

Så Nikolaj legede på stranden med de nye venner Johannes og Emil hele formiddagen mens Jakob og Mette pakkede det sidste og slappede af. Kasper sov og Jonas var lidt i hytten og lidt med de større drenge på stranden.

Vi sejlede fra øen netop som vinden begyndte at lægge sig lidt. Men det blev nu alligevel en lidt bumpet og våd sejltur. Nikolaj, Jonas og Jakob lagde sig ud i stævnen og kiggede på bølgerne. Her fik man alle bumpene fra bølgerne på fuld kraft og bølgesprøjt i hovedet. Men det var sjovt og der var første-klasses udsigt til Mook island og de andre små-øer på vej ind til fastlandet.

Mette sad med Kasper i ly under presseningen midt på båden. Presseningen giver god skygge for solen, men ikke meget læ for vind og vand. Så det var Mette og Kasper der blev helt gennemblødt inden vi nåede frem til fastlandet et stykke syd for Trang. Her blev vi hentet af en luksus mini-bus. Det kan godt være, at den var dyr (2500 baht = ca 500 kr), men så var der også flysæder og fodskamler med læderindtræk, trægulv og et anlæg, der ville gøre enhver Brian misundelig. Og endda en barnestol til Kasper. Noget af et modstykke til de lokal-taxer og tuk-tukker vi har kørt med på det sidste.

Så de ca. 2½ times kørsel til Krabi gik nemt. Det lykkedes dog Nikolaj og Jonas at blive køresyge, men så lagde vi sæderne ned, så de kunne tage en lur.

Om eftermiddagen ankom vi til vores hotel Krabi Heritage, som ligger fem minutters gang fra Ao Nang Beach. Vores værelse er det totale modstykke til de hytter vi har boet i på Phi Phi og Ko Kradan. Det er kæmpe stort og luksuriøst. En ordentlig seng at sove i til alle. Nikolaj, Jonas og Kasper har endda hver deres seng. Air condition. Badekar, Brusebad (indendørs) med varmt vand  o.s.v. Og en altan med udsigt til bjergene når man ser den ene vej og havet, når man ser den anden vej.  Og kigger man lige ned (vi bor på 4. sal) er der udsigt til McDonalds – det er den del af udsigten Jonas jublede over.

Nikolaj og Jonas havde med det samme opdaget hotellets swimming pool som straks efter indkvarte-ringen blev taget i brug af os alle fem. Efter få minutter rejste alle de øvrige gæster sig fra deres solstole og så havde vi hele pool-området for os selv. Vi var bange for, at det var vores adfærd – der jo ikke altid er helt stille – der havde skræmt de andre væk. Men det var nu heldigvis ikke tilfældet. De havde fået de første regndråber af det der blev et ordentligt trope-skyl. Mette fortrak i tørvejr med Kasper mens Nikolaj, Jonas og Jakob legede ufortrødent videre i poolen til stor undren for hotellets personale, der venligt redede vores tøj og håndklæder ind i tør-vejr.

Børnene fik lov at vælge aftensmads-sted, så vi tjekkede ind på McDonalds til et måltid mad af den vanlige børnevenlige men lidt tomme slags. Til gengæld var desserten overdådig. Den indtog vi på Swendsens is-cafe, hvor vi fik kæmpe isdesserter alle fem. Jakob og Mette fik en chokolade-fondue med is og frugt, mens børnene fik så meget is, at de dårligt kunne trille derfra.

Nu har vi nævnt alle de gode ting, der adskiller stedet fra vores ø-ophold. Men det er en modsætning på flere måder. Også mindre positive.

Krabi er langt fra så idyllisk og ”far away” som vi ellers har været på øerne. Her er tusindvis af turister og dermed også gadesælgere og prangere af alle slags. Og så er det som om, at halvdelen af turisterne er danskere – eller i hvert fald skandinaver. Vi vidste selvfølgelig, at Krabi er et yndet turistmål. Og der er jo også en grund til. Gode strande og spændende omgivelser, som vi vil tage ture til de næste dage.

Nattelivet er selvsagt også noget anderledes end på Kradan, hvor restauranten lukkede kl. 21 og baren kl. 22. Her har vi fornøjelsen af tre diskoteker indenfor 200 meter fra vores hotel. Det er lige før baby-alarmen ville kunne række, hvis Mette og Jakob tog en tur i byen, men det får vi nu nok ikke prøvet af. Alt i alt en stor modsætning til de seneste uger.

Mere strand…

Fra solen stod op til solen gik ned var der bogstavelig talt gang i familien Harder i dag. En dag der bød på mere af det samme; sol, strand og vand. Og god mad.

Alle børn var oppe lidt over 6, så vi kunne nyde solopgangen fra vores terrasse og stranden. Der er efterhånden ved at udvikle sig en fast rutine for vores familie-hverdag – hvis man kan kalde det hverdag – her på øerne. Op til solopgang, morgenmad, en strand- og snorkeltur mens Kasper sover formiddagslur. Leg på stranden. Frokost og afslapning væk fra den skarpeste sol. En eftermiddagstur eller endnu en strand- og snorkeltur. En lille vandretur inden aftensmaden. Og så kortspil, ”biograf” eller lignende inden børnenes sengetid. Og selv om børnene generelt er gode til at lege selv i løbet af dagen, er det rart med lidt voksentid, når børnene sover.

Denne dag levede fint op til ”familie-hverdagen”. Efter morgenmaden snorklede vi fra en flot øde strand nogle få hundrede meter syd for vores hytte. Vi fulgtes med en anden dansk familie og passede hinandens mindste, når de sov, så vi alle kunne komme ud for at snorkle.

Nu er vi ved at have set revet igennem ud for Ko Kradan, men alligevel dukker der nyt op. Vi så en muræne mere, så nu er vi oppe på tre muræner lige ud for stranden. Men det sjoveste var nu vores klovnefisk. Vi fandt hurtigt den samme sø-anemone, som vi havde fundet klovnefisken i i går. Men denne gang svømmede der 4-5 små klovnefiske-unger rundt uden for sø-anemonen. Det var meget hyggeligt at se. Og kun hvis vi dykkede helt tæt på, kom den voksne klovnefisk svømmende hen foran – hvor meget trussel der så ellers er fra en 10 cm. lang klovnefisk, der rejser finner ;-)

Der var heldigvis også tid til at lege på stranden mellem snorkelturene.

I afslapningen fik drengene lov at spille PSP, mens forældrene var på nettet og læste mens Kasper sov.

Vi fik planlagt afrejsen til Krabi i morgen. Det er lidt omstændigt. Enten skulle vi med flere færger eller også skulle vi få en longtail båd til at sejle os ind til fastlandet og så tage busser eller bestille en taxa derfra. Vi endte med det sidste, som godt nok også er det dyreste men forhåbentlig letteste.

Om eftermiddagen gik Mette en lang tur på stranden med Kasper (vi havde fået lov at låne Anders & Susannes bæresele med, så nu kom den i brug).

Nikolaj, Jonas & Jakob lånte en kajak og sejlede op ad stranden til en øde strand og badede og legede lidt der, før turen gik tilbage. Det med en kajak er en perfekt måde at opleve lidt mere af øen på, da junglen er meget tæt og klipperne flere steder går helt ud til vandet, så man kan ikke gå rundt om øen.

Inden aftensmaden gik vi til den modsatte side af øen for at se solnedgang. Og derefter spiste vi (igen) på ”Lost Paradise”, der ligger midt i junglen. Det er fantastisk mad og alle – bortset fra Jonas der fik en burger – nyder deres thai-køkken. Kaspers faste menu her er stegte ris med kylling og grøntsager.

Vi vandrede hjem i kulsort mørke. Kasper faldt i søvn undervejs og vi andre spillede ”abe-spil” inden børnenes sengetid. Herefter var det pakke-tid, da vi skal herfra i morgen. Vi ville egentlig gerne have blevet en nat eller to mere, men der var ikke plads her. Det er ulempen ved at booke hotel undervejs i stedet for i god tid. Vi kunne være her én nat mere, men så skulle vi skifte til en anden hytte. Det orker vi ikke, så nu tager vi videre til Krabi nogle dage.

Muræner, klovnefisk og barracuda

Vi har haft en fantastisk snorkel-dag på Ko Kradan med flotte koraller og nye fisk. Tættere på land har vi alle sammen badet og leget i sandet.

Dagen startede tidligt. Alle børnene var vågne lidt i syv og ville på stranden, hvor der blev bygget sandslotte fra morgenstunden. Jakob tog den hårde morgentjans, hvilket indebar at bygge nogle sandslotte, som Kasper kunne lege med og dernæst ligge i en hængekøje med en god bog.

Det varede ikke længe før Mette sluttede sig til vores lille morgen-strandtur og kort derefter gik vi til morgenmaden.

Men dagen startede først for alvor, da vi efter morgenmaden hoppede i badetøjet og trillede nogle hundrede meter sydpå af stranden. Her er helt øde og idyllisk. 

Vi fik timet det perfekt – både med, at Kasper sov og med stigende vandstand. Det første gav Jakob og Mette mulighed for at snorkle sammen for Nikolaj og Jonas ville helst starte med at lege med sand, så det fik de lov til, hvis de samtidig ville lytte efter Kasper. Det andet – altså højvandet – trækker mange fisk ind til revet. I dag var klart den mest imponerende undervandsoplevelse vi har haft – bedre end da vi snorklede ved Mosquito Island fra Phi Phi. Der var tusindvis af fisk overalt. Vi svømmede ud til yderkanten af revet. Jakob fandt bl.a. en kæmpestor muræne og en klovnefisk, der boede i en smuk søanemone. Og Mette fandt en stor fisk, som vi mener, var en hav-aborre.

Ikke vores eget billede
 - men det ligner den muræne vi så.

Da vi kom ind ville Nikolaj og Jonas ud at snorkle og Jakob tog med dem ud for at se murænen. Vi fandt den hurtigt igen og Jonas var meget modig og ville gerne dykke ned til den. (Det siger sig selv, at Nikolaj allerede havde været nede på 4-5 meters dybde for at hilse på den.) Når Jonas skal dykke, er det imidlertid lidt mere besværligt, for han svømmer med korkbælte på. Så det foregår sådan, at Jakob af al kraft skubber Jonas ned i vandet. Og han prøver at svømme nedaf. Det bliver dog ikke til meget mere end 2 meter ned, før bæltet hiver ham op. Men det er nu også modigt nok, når der ligger en kæmpe muræne lige neden under. Det er godt Mette ikke var med ude, for hun turde ikke dykke derned.

Vi svømmede videre og fandt blandt andet endnu en muræne. Denne gang på lidt lavere vand, så den var lettere at komme ned til og se på tæt hold (om end i vis respektfuld afstand). Vi genfandt også klovnefisken og så en masse andre flotte fisk.

På en senere snorkeltur så Jakob en lang (vel ca. 70-80 cm) tynd rovfisk, der næppe kan være andet end en baracuda med det karakteristiske ”næb” med underbid.

De fantastiske snorkelture blev afbrudt af hyggelig leg og badning på den hvide, bløde strand. Kasper vågnede også op og var med til at både at lege i sand og bade.

Vi brugte de hedeste middagstimer på at slappe af i vores hytte, lave lektier og spise is.

Om aftenen gik vi til restauranten midt på øen. Vi fulgtes med et andet dansk par, der lige er ankommet. De har også tre drenge . De to ældste på Nikolajs alder og den mindste på Kaspers. Vi spiste sammen og gik derefter til stranden på vest-siden af øen. Desværre lige 20 minutter for sent til at se solen gå ned. Børnene smed tøjet og hoppede i haven til en aftendukkert i det sidste sollys. De måtte løbe sig tørre på stranden inden de kunne få tøj på igen. Og så gik det retur gennem junglen i mørket retur til vores hytte. Hvor vi lige kunne nå at få en is til dessert inden det blev sengetid.

Der nåede lige at falde ro over alle, da Kasper vågnede med et skrig og slet ikke var til at komme i kontakt med. Vi måtte have ham op ad sengen og ud i lyset for at få ham til ro igen. Forhåbentlig er det blot en drøm og ikke noget sygdom, der er på vej.