fredag den 4. februar 2011

Tiger-betvingeren og haj-helten Jakob kommer til kort

Rejsen i Thailand har budt på store udfordringer. Men oplevelserne i nat er næppe blandt dem Jakob vil være mest stolt af.

Sikke en nat. Kasper og Jonas holdt skiftevis Jakob vågen til kl. 1. Herefter sov alle godt indtil ved halv-fem tiden, hvor der pludselig var støj på taget af hytten. Det var Jonas der vågnede først af larmen og snart fik vækket Jakob, som snart efter skulle komme til at vække det meste af hotellet.

Jakob prøvede søvn-drukkent at berolige Jonas og sagde, at det nok bare var nogle smådyr. Jonas faldt nogenlunde til ro, men når nu man er vågen, kan man jo lige besøge det lille hus. Så det gjorde Jakob. Pludselig lød der en hvæsen og hylen. Loftet splintredes og et vildt  og arrigt dyr faldt ned og landede på Jakob, der skreg så højt, at det meste af hotellet må være vågnet og sprang ind på værelset og lukkede døren til badeværelset (hvilket er noget vanskeligt fordi døren er i stykker). Mette var overbevist om, at Jakob kæmpede mod mindst to røvere og Jonas mente, at en abe havde angrebet os. Alle var lys-vågne, bortset fra Kasper, der roligt sov videre. Tilmed var strømmen gået i vores hytte, så måske var der tale om et vel-koordineret angreb.

Bevæbnet med en lommelygte og en lille smule mod som følge af at være sluppet fra det voldsomme angreb uden fysiske skader, gik Jakob tilbage til badeværelset. Et par grønne øjne lyste i mørket, da lyskeglen fra lommelygten gled rundt i rummet. Og der, midt i lyskeglen sad en lille sort kat. Den må have været oppe at slås på loftet med en anden kat og i kampens hede er den så gået igennem loftspladen.

Den var skræmt fra vid og sans og lod sig ikke sådan lige fange, så den fik lov at sidde der til næste morgen. Da alle lagde sig til at sove igen, konstaterede Jakob tørt; ”Jeg har holdt en kæmpe tiger i hånden, vandret i junglen med slanger omkring fødderne og snorklet med hajer. Og så er det en lille kat, der skræmmer livet af mig ;-).” Det var ikke nemt at falde til ro bagefter. Kasper havde imidlertid sovet fra alt postyret. Det var jo godt, men det betød, at han stod op lidt over halv syv næste morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar