Hjemrejse

I dag er sidste dag af vores ferie. Omkring 24 timer kommer det til at tage os at komme hjem. Desværre begyndte hjemrejsen skidt. Nikolaj blev syg.

Vi fik pakket det meste i går for at have god tid til at bade og lege på vores sidste dag i Thailand. Des-værre blev de planer ændret noget allerede i løbet af natten. Nikolaj vågnede ved 4-tiden med meget ondt i maven og lå og vred og vendte sig længe. På et tidspunkt kastede han op. Det gav lidt ro til at få sovet en halv times tid for både ham og Jakob.

Hele morgenen og formiddagen lå Nikolaj og hvilede sig, kastede op og prøvede at sove lidt. Jakob hvilede lidt først på morgenen og gik derefter i poolen med Jonas. Det var meningen, at vi skulle have brugt det meste af vores sidste feriedag i poolen og på stranden, men sådan kom det altså ikke til at gå.

Vi skulle være ude af værelset kl. 12. Men da Mette kom bærende med en sovende Nikolaj for at finde et sted med skygge, var receptionisten i gang med at forklare det par, der stod og skulle lige til at flytte ind på værelset, at det desværre ikke var ledigt før om eftermiddagen. Da de først så Nikolaj forstod de godt, at vi havde mere brug for værelset nogle timer, end de havde. Det var skønt. Nikolaj blev båret sovende tilbage i sengen og vågnede op en times tid senere. Heldigvis noget mere frisk.

Om eftermiddagen tog vi af sted fra hotellet. Inden vi tog i lufthavnen, besøgte vi et tempel med en enorm Buddha-statue – der ganske beskrivende kaldes ”Big Buddha”.

Hjemrejsen begyndte med en kort flyvetur fra Ko Samui til Bangkok. Afrejse 17.30 og fremme i Bang-kok kl. 19. Og så var det bare med at vente. Vores fly til København gik først kl 00.25, så der skulle slås godt 5 timer ihjel i Bangkok lufthavn. Ikke det mest ophidsende sted, men heldigvis var al vores bagage blevet tjekket ind på Ko Samui hele vejen til København, så vi havde bare os selv at passe på.

Tiden gik med at få aftensmad. Den første rigtige test af om Nikolaj var frisk igen. Men han spiste en halv pizza uden brok fra maven. Og dernæst med at lege, spille kort og lade Kasper kravle rundt i afgangshallen for at få rørt sig noget inden de mange timers flyvning.

Inden afgang skulle vi igennem en mærkelig transformations-proces for at klargøre os til det kolde danske klima. Lange bukser og strømper er længe siden vi har haft i brug. Kasper kunne vist slet ikke huske, hvordan det var. I hvert fald kigegde han meget forundret på sine fødder med strømper på. Hver gang han opdager det, prøver han at hive dem af.

Alle holdt godt ud. Og det lykkedes alle at holde sig vågne, til vi kom om bord på flyet omkring midnat. Jonas sad kun i flysædet få minutter før han sov. Kasper faldt snart efter i søvn på Jakobs skød. Men Nikolaj faldt over sport-sektionen i B.T. og læste en lang artikel om Daniel Agger, før han lagde sig til at sove. Så alt gik som planlagt.

Desværre fortsætte vores børn ikke med at følge ”ønske-planen” om at få vendt døgnet i flyet. Kasper vågnede flere gange. Han er reelt blevet for stor til det bassonet, man får til babyer.

Og Nikolaj og Jonas vågnede omkring halv ni. Det vil sige kl. halv tre i dansk tid. Men humøret var højt og vi landede planmæssigt i København omkring 6.30, hvor vi blev hentet af farmor og Morten.

Tillykke med fødselsdagen Nikolaj

”I dag er det Nikolajs fødselsdag. Hurra, hurra, hurra.”

Selv om man er langt fra Danmark, skal man selvfølgelig vækkes med dansk fødselsdags-sang. Kasper valgte lige præcis denne dag til at sove længe, så da Jonas (og vist også Nikolaj) havde ligget vågen et godt stykke tid, vækkede vi andre Nikolaj med manér kl. halv otte.Værelset var pyntet med balloner og Nikolaj fik sine fødselsdagsgaver på sengen: Et sæt spisepinde, et ur i Brøndby-farver, et sæt fodbold-tøj og lovning på en ny seng, når vi kommer hjem. Alt sammen gjorde stor lykke.

Kasper vågnede efter gaveudpakningen og kiggede glad og forundret på de mange balloner. Imens læste vi hilsner fra familien.

Vi er nok ikke til at få fat i på telefon, men prøv via Skype (jharder), send en e-mail eller efterlad en kommentar her på bloggen.

Også stort tillykke til Mikkel, der også har fødselsdag i dag.

Nikolaj sagde i morges, at han ikke troede, at Mikkel kunne få så god en fødselsdag som ham med balloner og morgensang og gaver på sengen. 

Vi fik fat i Mikkel i Rwanda over Skype fra pool-kanten. Han var allerede på arbejde selv om klokken hos ham kun var 8 om morgenen. Efter en hyggelig snak hoppede vi i swimming poolen igen og legede videre.

Efter at have plasket en god sjat af vandet ud af poolen gik vi ned til stranden. De store drenge – det vil  sige Nikolaj, Jonas og Jakob byggede dæmning igen. Efter at have overværet Jakobs ingeniør-færdigheder i et stykke tid konstaterede Jonas ”far, det har du vist godt styr på. Fortsæt du her, mens jeg hjælper Nikolaj med at bygge en dæmning længere oppe.”  Men sand er ikke det bedste dæm-ningsmateriale og trods en ihærdig indsats, vandt vandet til sidst.

I mellemtiden kravlede Kasper rundt i sandet og legede. Det er skønt at opleve, hvor glad hane r blevet for at være på stranden. Det har ellers taget lang tid. Men nu kravler han glad rundt i sandet. Og også gerne lige ud i bølgerne.

Om aftenen tog vi til Chaweng by. Nikolaj ville gerne have lasagne til aftensmad på sin fødselsdag, så vi fandt en italiensk restaurant. Og efter middagen gik vi til Swendsens for at få store is-desserter.

Vel hjemme igen læste vi de seneste fødselsdagshilsner og hyggede med ”biograf”. Alt i alt en rigtig god fødselsdag, synes Nikolaj.

Det var vores sidste aften, så det stod også på oprydning og pakning inden turen hjemad begynder i morgen eftermiddag.

Vandfald

Vi besøgte to vandfald midt på øen. Det ene en 2 minutters spadseretur fra parkeringspladsen. Det andet næsten en times klatring til toppen af det 80 meter høje vandfald.

Vi tog tidligt afsted fra hotellet i dag på vandfalds-tur. Egentlig ikke fordi der er så langt – Ko Samui er en lille ø – men for at nå frem inden de mange tur-selskaber.

Vi tog en taxa til Ko Samuis højeste vandfald, der meget lidt idyllisk er navngivet; Waterfall 2. Men trods det kedelige navn, er det et helt fantastisk vandfald, der falder 80 meter midt inde i junglen. Taxa-chaufføren havde aldrig selv været der, men mente, at der var omkring et kvarters gang fra bilen. Der var også ca. et kvarters gang ad en fin vej, hvor vi endda kunne have trillet med klapvognen, til et fint udsigtspunkt til vandfaldet.

Vi havde Kasper i den bæresele, vi lånte af Anders og Susanne. Og det var super godt, for vi mødte en mand, der spurgte om vi ville med op til toppen af vandfaldet. Det ville vi naturligvis gerne, men det var aldrig gået uden, at Kasper kunne hænge i bæreselen, for det var ca. 45 minutters klatring gennem junglen, på våde klipper og gennem junglen – hele tiden med vandfaldet lige ved siden af.

Det var hårdt. Efter kort tid var vi gennemblødte af sved og trætte i ben og arme af at klatre op ad klipper, trække sig op i lianer og undgå at hænge fast i træ-rødder. Mette måtte sande, at formen ikke helt slog til og måtte sætte sig lidt ned, da det sortnede for øjnene. Men efter en portion vand, gik turen videre. Vores guide førte an med Jonas på ryggen, skarpt forfulgt af Nikolaj, der næsten klatrer som en abe. Jakob udgjorde bagtrop med Kasper på maven, der sad og jublede og nynnede mens han dinglede med hovedet nedad, når der skulle klatres over våde klipper eller henover væltede træer.

Men belønningen var fantastisk. Helt oppe, hvor vandfaldet begynder, er en lille sø, som vi svømmede i. Det vil sige Nikolaj, Jakob og Mette. Jonas synes, at det var for koldt. Og Kasper turde vi ikke have med i det hvirvlende vand.

Man kunne svømme hen til et lille fald, hvor et reb sad fast, så man kunne trække sig ind i en hule under vandfaldet og kigge ud.

Turen ned var lige så fantastisk. Vi nød udsigten fra toppen af bjerget og krydsede vandfaldet flere gange på vej ned. Det falder ikke 80 meter i ét fald, men over flere mindre fald. Flere steder kan man derfor krydse henover med behørig respekt for de våde, glatte klipper.

To timer senere var vi nede igen. Netop som de første horder af turister kom vandrende hen til det første udsigtspunkt. Vi takkede vores guide mange gange og betalte ham naturligvis lidt som tak for hjælpen og oplevelsen. Vi var næppe kommet hele vejen til toppen uden hans hjælp.

Tilbage til foden af bjerget havde taxa-chaufføren mistet tålmodigheden og var kørt, så vi måtte have fat i en ny taxa. Mens vi ventede på taxaen, kunne vi se på en stakkels tiger-unge, der havde som job at være turist-attraktion, som man kunne blive fotograferet med. Egentlig samme koncept, som da vi var i Tiger Kingdom, men der var himmelvid forskel på, hvordan tigrene så ud. Denne her var lænket med en kort kæde til en stor cementblok og så i det hele taget ikke ud til at trives. Selv om vi havde vores moralske skrupler ved besøget i Tiger Kingdom, så var forholdene for dyrene tydeligvis lang bedre end her.

Vi kørte med den nye taxa til det andet vandfald, der ligger tæt ved og – logisk nok – er navngivet Waterfall 1. Det var en helt anden oplevelse.

Selve vandfaldet ligger tæt ved vejen, så der er nem adgang og masser af mennesker. Men det ændrer nu ikke ved, at også dette vandfald er imponerende. Det er 15 meter højt. Det lyder selvfølgelig ikke meget i forhold til de 80 meters fald ved Waterfall 2. Men det er stort, bredt og larmende. Og når man er tæt på, kan man dårligt tale sammen på grund af larmen og alt bliver vådt af dråberne i luften fra vandfaldet. Så det var rigtig godt at besøge begge vandfald.

Vel hjemme igen spiste vi en hurtig frokost og holdt vi velfortjent afslapning på hotellet og tog derefter en tur på stranden. Senere blev der også tid til en tur i poolen for alle.

Aftensmaden spiste vi på en lille restaurant 100 meter fra hotellet. Jakob og Mette havde egentlig bestilt en hummer, men de havde desværre ikke kunne opdrive en hummer på markedet. I stedet bestilte vi konge-rejer og blev rigeligt mætte af de tre kæmpe rejer vi hver fik.

Chaweng

Vi tog til Ko Samuis hoved-strand og turist-mekka; Chaweng Beach.

Vi brugte morgen og formiddag på hotellet ved stranden og i poolen. Nikolaj og Jonas plaskede rundt og legede sammen i vandet. Det er imponerende, som de bare kan få hele dage til at gå med at lege sammen – særligt, når der er vand, de kan lege i.

Kasper er også ved at være en rigtig vandhund og strandløve og skal være med, hvor det sker – det vil sige, hvor Nikolaj og Jonas nu end befinder sig. Det er ikke altid den store hjælp, når han kravler hen for at ”hjælpe” med at bygge storebrødrenes sandslotte og dæmninger, men de tager hans indgreb pænt. Han vil jo bare gerne være med.

Om eftermiddagen tog vi en song taew til Chaweng og blev sat af på ”strandvejen” – gaden der løber langs hele stranden med hoteller på hav-siden og et væld af små forretninger på den anden. Alle sammen målrettet turister.

Nikolaj og Mette prøvede ”doktorfisk”, hvor man stikker fødderne end i et akvarium fyldt med små fisk, der spiser alle de døde hudceller. Ganske underholdende. Specielt fordi de begge er enormt kildne mellem tæerne.

Vi var naturligvis også en tur på den berømte Chaweng strand, som er hovedårsag til øens dominerende indtægtskilde: turisme. Mens Jakob og Mette stod og vædede om, hvem af børnene, der først fik vådt tøj, kravlede Kasper resolut direkte ud mod bølgerne. Men det blev Jakob, der blev våd, som led i ”rednings-aktionen”;-)

Efter aftensmad på McDonalds tog vi en song taew hjemad. Det blev nu en længere tur, for selv om chaufføren havde ret, da han svarede os, at han da kørte til Lamai, så var det altså først efter, han havde været ude at vende højere mod nord, så vi fik en billig rundvisning, men var til gengæld først sent hjemme.

Nu har vi været ved både Lamai og Chaweng. Og selv om strandene er flotte, så langt øjet rækker, så er det glimrende, at vi er havnet på et hotel lige lidt væk fra hoved-turistbyerne.

Retur til Ko Samui

Vi havde frygtet sejlturen denne dag, men alt gik fint og roligt. Og vi er nu på Ko Samui de sidste dage af vores rejse.

Vi tog morgen-færgen kl. 9.30 fra Ko Tao til Ko Samui. Efter den hårde sejltur hertil, ville vi bare gerne have det overstået. Alle fik søsyge-piller inden vi tog fra hotellet – det har ellers hidtil kun været Mette, der tog den slags. Og så forløb turen fuldstændig roligt og ingen blev søsyge.

Kasper kunne vist stadig huske, at ingen havde tid til at tage sig af ham på overfarten sidst, så han lagde sig til at sove i sin klapvogn, da vi sejlede ud af havnen. Og vågnede to timer senere, da vi lagde til på Ko Samui. Nikolaj, Jonas og Mette lagde sig også til at sove, da vi sejlede, så Jakob fik for første gang to timers ro til at læse.

Der var stort set ingen bølger og katamaran-færgen svævede let henover vandet, så uanset sovende børn, søsyge-piller m.v. var det ganske sikkert gået fint. Vi var vist bare meget uheldige med udrejsen.

Vores hotel ligger ca. en ½ times kørsel fra færgen, så kl. 12 tjekkede vi ind på vores nye hotel; Thong Ta Kian Resort. Det ligger lige mellem de to store strande Chaweng og Lamai på østkysten. Så vi er tæt på by, forretninger og spisesteder. Og alligevel lidt for os selv, idet kun fire mindre hoteller deler området og ikke mindst stranden i den lille bugt.

Stedet er herligt, men vi var nu lige ved at forlade det, inden vi havde tjekket ind. Vi blev nemlig præsenteret for, at det nu lige kostede lidt ekstra for alle børnene. Jakob kunne fremvise den mail vi havde fået fra dem som bekræftelse på reservation og pris for nogle dage siden, men nu hed det sig bare, at den var sendt automatisk af ”the system”, så det kunne de ikke tage ansvar for. Hmmm. Her kunne vi ganske givet have vundet en større juridisk afklaring af dette ansvars-spørgsmål, men da vi landede på, at det var 400 baht ekstra pr. nat (udover de 2200 værelset koster) og vi til gengæld kunne tjekke ind med det samme og fik fri internet, så valgte vi at betale. Det ville helt sikkert ødelægge mere af vores ferie at skulle finde et nyt hotel nu, end de ville miste ved de fire dages tabt betaling. Bare et rigtig ærgerligt start-indtryk.

Men bortset fra denne misere, så er hotellet super godt. Vi har et dejligt stort værelse, hvor alt er nyt og moderne. Vi bor lige ud til swimming poolen, som vi nærmest har indtaget som vores private pool. Stranden er idyllisk placeret i en bugt med klipper og palmer.

Der er endda et lille vandløb, som straks efter ankomsten blev offer for Nikolaj og Jonas’ dæmnings-byggerier. Men helt så lille som de andre, de har bygget dæmninger ved, var vandløbet ikke. Så det var nødvendigt at rekruttere strandens andre børn og snart blev der talt både dansk, fransk og italiensk omkring dæmningsbyggeriet.

Om aftenen gik vi til Lamai, som er den strand og by, der ligger et par kilometer syd for vores hotel. På vej ind til byen så vi et skilt, hvor der stod, at der hver søndag er aften-marked. ”Det må vi huske” tænkte Jakob for Mette elsker den slags markeder. Kort efter kom vi til centrum, hvor aften-markedet var i fuld gang. For det er søndag i dag. Ja, den slags detaljer som hvad dag det lige er, går man ikke så meget op i på så lang en rejse. Der har været flere gange undervejs, hvor vi simpelthen ikke har været i stand til at kunne huske, hvad ugedag det var. Egentlig ganske befriende. Det glemmer man aldrig hjemme.

Vi gik  ombord i markedets madboder og traskede frem og tilbage mellem de mange boder og valgte mad. Et par majskolber fra én bod, forårsruller og nogle trekantede deep fried ting vi ikke helt ved, hvad var fra en anden bod. Riskugler, pølser, kyllingespyd, karry-ris fra andre boder. Der var endda en bod, der lavede franske kartofter, så det fik vi også.

Det var enormt hyggeligt at sidde i vejkanten og guffe de mange små-retter. Og ikke mindst at gå rundt og vælge mad i de farvestrålende, duftende gade-køkkener. Jonas var ikke helt vild med konceptet, men fik da både spist kyllingelår og frisklavede chips. Nikolaj var mest glad for at få majs, så dem røg der næsten to ned af. Og Kasper smagte på stort set alt.

Til dessert delte Nikolaj og Jonas en pandekage og Jakob og Mette frugt-shakes – sådan nogle smoothies-agtige nogen – her med henholdsvis jordbær og ananas.

Ko Tao rundt

Vi sejlede en tur rund om Ko Tao i dag og nød øen fra alle sider og de gode bugter, hvor vi snorklede.

Vi hyrede en longtail båd til at sejle os rundt om øen i dag. Den samme som vi havde sejlet med dagen før. Øen er ca. 5-7 km lang og vel omkring et par km bred, så det er en del timers sejlads i en lille longtail-båd. Men havet var rimelig roligt i dag, da vi tog af sted efter en hurtig bid morgenmad på hotelværelset.

Vi startede med at sejle til Shark´s Bay, hvor vi havde boet tidligere. Vi ville gøre endnu et forsøg på at se hajer, men bølgerne stod lige ind i bugten, så longtail-båden kunne desværre ikke stoppe op her. Mettes og Jonas´forsøg på at se hajerne skal åbenbart ikke lykkes. Turen gik videre til Aow Leuk bugten, der ligger på syd-øst kysten. Det skulle være et af de flotteste snorkel-steder ved Ko Tao. Men heller ikke her var heldet med os. Bugten har en lang række klipper, der stikker op ad havet og er derfor rigtig vanskelig at sejle ind i, når der er høje bølger.

Skuffede fortsatte vi op mod nordsiden af øen. Imens belønnes vi heldigvis med flot udsigt ind mod øen, hvor klippesider beklædt med palmer og andre træer rejser sig smukt fra havet. Jo længere vi kom op mod nord-enden af øen, des roligere blev bølgerne. Og da vi lagde til i Hin Wong Bay på nord-øst siden af øen var der helt roligt i den lille bugt.

Kasper havde sovet indtil nu (hvilket havde været perfekt, hvis vi havde kunne komme ind i Shark´s Bay eller Aow Leuk Bay). Jakob snorklede med Nikolaj og Jonas, mens Mette og Kasper holdt udkig fra båden og fodrede fisk, så de næsten sprang op i båden.

Det var rigtig flot med mange flotte koraller, sø-anemoner og de sjove juletræs-orme. Og så en masse fisk. Det var ikke fordi der var så meget nyt at se, men det var samlet på et flot lille rev.

Tilbage til båden ville Nikolaj og Jonas gerne være med til at fodre fisk. Imens de fodrede fisk og pas-sede Kasper, fik Mette og Jakob en snorkel-tur sammen.

Efter ca. tre kvarter sejlede vi glade videre. Det næste stop var Mango Bay, der ligger på nord-siden af øen og i dag lå fuldstændig i læ, så vandet var klart og roligt. Det betød desværre også, at selv om det var nogenlunde tidligt på formiddagen, var der allerede rigtig rigtig mange andre både. Ikke de store tur-både, der først når hertil lidt senere på dagen. Men mange andre i longtail-både ligesom os. Da stranden er vældig lille, gik vi ikke i land, men hoppede i fra båden.

Mette, Nikolaj og Jonas var først i vandet og fik en herlig snorkeltur – bl.a. med feriens største papegøjefisk. Det var flot og alle kunne smile under vandet til de mange fisk.

Smilene blev dog endnu større, da vi skulle op ad vandet. I den første bugt havde vores båd-kaptajn lånt en stige af en af de andre både. Men her i Mango Bay lå vi lidt for os selv. Mette havde ikke helt nemt ved at komme op i båden igen. Og det blev nok ikke bedre af, at Jakob sprang hjælpende til og dermed fik samlet det meste af vægten på båden i den ene side, så vi nær var tippet.

Mens alle grinede af vores små problemer tog Nikolaj og Jakob af sted på en snorkeltur. Efter en relativt kort tur – der var ikke så meget nyt at se her – gik det over til at blive leg med at dykke. Nikolaj er efterhånden blevet virkelig god til det og kan dykke ned på vel omkring 6-8 meter – i hvert fald så dybt, så det smerter voldsomt i ørene, så han endte med at svømme retur til longtail-båden med benene mens han holdt sig for ørerne med hænderne. Men smerterne gik hurtigt over og vi sejlede glade videre. 

Vi var hjemme allerede midt på dagen efter en tur hele vejen rundt om Ko Tao. Ærgerligt, at vi ikke kunne snorkle i Shark’s Bay og Aow Leuk på grund af bølgerne, men det ændrer ikke ved, at det var en rigtig god tur.

Kasper havde tilbragt hele turen i godt humør i sin klapvogn under en parasol. Men til gengæld trængte han virkelig til at røre sig, da vi kom hjem. Og da vi andre ikke havde fået for meget af vand endnu, hoppede alle i swimming poolen. Og sådan var resten af dagen fuld af aktiviteter der efterhånden er blevet traditioner eller i hvert fald rimelig faste rutiner.

Da Kasper blev kold stod vi op ad vandet og spadserede ned for at få en pandekage til frokost. Tilbage på værelset igen kravlede Kasper rundt på gulvet og legede, mens vi andre – som sædvanlig – spillede 500.

Efter afslapning – som vanen tro består af lektier og PSP-spil for Nikolaj og Jonas, dagbog [denne blog] for Jakob og en lur til Kasper og Mette – ville Nikolaj og Jonas i vandet igen. Så inden Kasper og Mette vågnede, sneg Nikolaj, Jonas og Jakob af sted til swimming poolen. Efter en omgang svømme-træning stod det på ”krokodille-leg”. Og senere, da Mette og Kasper stødte til, blev der – igen – byg-get dæmning og leget på stranden lige indtil solnedgang. 

Aftensmaden indtog vi på en italiensk restaurant, så Jakob måtte undvære sine stærke thai-retter i aften. Men alle var godt tilfredse, for til forskel fra flere tidligere forsøg på at finde god italiensk mad, så var det her overordentlig godt. Desværre har Kasper udviklet en tradition bygget op ad stor stædighed og begrænsede forklaringsevner for at være noget sur, når vi spiser. Typisk fordi vi ikke lige kan regne ud, at han vil have maden i en anden rækkefølge, med ketchup til eller hvad der nu er galt.

Hjemme igen var det blevet pakke-tid. Vi skal af sted til Ko Samui i morgen og er alle noget bekymrede for turen.

Nang Yuan

En fantastisk strand og fantastisk liv under havet. Det er beskrivelsen af øen Nang Yuan, som vi til-bragte det meste af dagen på.

Kasper var endnu engang årsag til, at vi kom tidligt op. Han vågnede 20 minutter i syv. Og selv om Jakob langt fra var udhvilet efter nattens strabadser, så tog han og Kasper på morgenvandring langs stranden. På vejen lavede de aftale med en båd-taxa om, at vi blev sejlet ud til øen Nang Yuan lige ud for Ko Tao.

Båden dukkede nu ikke op som aftalt, men der var flere andre longtail både på stranden, så vi aftalte med en anden at sejle os til Nang Yuan.

Vi ankom som nogle af de allerførste og fik set den spektakulære strand inden den blev helt fyldt med turister. Der er da nogle fordele ved, at Kasper vækker os tidligt.

Og den er flot. ”En dobbelt-strand”, hvor bølgerne slår ind fra begge sider. Hvidt og blødt sand og store klippestykker og palmer. Nikolaj og Jonas besluttede sig for at bygge et sandslot midt ude på den særlige strand. En håbløs opgave, der svarer til at bygge sandslot yderst på Grenen nord for Skagen. Det blev derfor ingen succes. Det var til gengæld vores snorkeltur.

Straks vi stak hovederne under vandet, var der et mylder af liv, der svømmede rundt i det klare vand. Endelig var der noget af det, vi er kommet til Ko Tao efter. Efter et par timers snorkling gik Nikolaj, Jonas og Jakob op til toppen af øen. Der var fine trapper det meste af vejen. Undtagen de sidste 10 meter, hvor man klatrer over kæmpe klippeblokke. Til gengæld blev vi belønnet med en storslået udsigt over hele øen. Eller rettere de to øer.

Nede på stranden igen byggede Nikolaj og Jonas sandslot igen. Og Kasper er efter en måneds badeferie endelig glad for både vand og sand, så han sad på det lille stykke strand, der samler de to øer og blev overskyllet af bølgerne, mens han hjalp sine storebrødre med at bygge sandslot. Det udviklede sig snart til en lokal attraktion.  En flok japanske eller kinesiske turister (beklager, vi kan ikke helt se forskel) stod i kø for at fotografere Kasper. Han var nu aldeles upåvirket af alle deres bestræbelser på at få ham til at kigge ind i kameraerne. Nikolaj og Jonas foreslog, at vi lavede et skilt om, at det kostede 40 baht at fotografere Kasper. Det ville have været indbringende.

Efter en kort sejltur med longtail-båd var vi hjemme igen ved vores eget hotel. Det var blevet tid til en lidt sen frokost, der kom til at bestå af pandekager med nutella – ikke de friturestegte thai-pandekager, som man kan få alle steder og som mest smager af olie. Men rigtige pandekager (crepes), som vi kender dem hjemmefra. Nikolaj og Jonas var meget imponerede over de 5 kg-bøtter nutella, som pandekage-bageren havde stående.

Senere var vi i poolen og på stranden. Her ventede vigtige opgaver. Alle drengene måtte i sving for at bygge intet mindre end tre dæmninger for at standse det lille vandløb ved hotellet. Det lykkedes faktisk at standse det så effektivt, at vi til sidst besluttede selv at lave hul i dæmningen for at se, hvad der skete, når vandet brød igennem den første dæmning. Til alles store begejstring udløste det en hel lille flod med strømhvirvler. Selv et lille vandløb opdæmmer meget vand, når det bliver blokeret i en time.

Vi nåede lige en tur ud at bade mens solen gik ned. Jakob gå-trænede med Kasper. Og sikke et sted at kunne gøre det; i dejlig varmt vand på stranden i det røde skær fra solnedgangen. Det var nu ikke nok til, at Kasper lærte at gå. Men han er da begyndt at finde ud af, hvad det er fødderne kan bruges til.