Vandfald

Vi besøgte to vandfald midt på øen. Det ene en 2 minutters spadseretur fra parkeringspladsen. Det andet næsten en times klatring til toppen af det 80 meter høje vandfald.

Vi tog tidligt afsted fra hotellet i dag på vandfalds-tur. Egentlig ikke fordi der er så langt – Ko Samui er en lille ø – men for at nå frem inden de mange tur-selskaber.

Vi tog en taxa til Ko Samuis højeste vandfald, der meget lidt idyllisk er navngivet; Waterfall 2. Men trods det kedelige navn, er det et helt fantastisk vandfald, der falder 80 meter midt inde i junglen. Taxa-chaufføren havde aldrig selv været der, men mente, at der var omkring et kvarters gang fra bilen. Der var også ca. et kvarters gang ad en fin vej, hvor vi endda kunne have trillet med klapvognen, til et fint udsigtspunkt til vandfaldet.

Vi havde Kasper i den bæresele, vi lånte af Anders og Susanne. Og det var super godt, for vi mødte en mand, der spurgte om vi ville med op til toppen af vandfaldet. Det ville vi naturligvis gerne, men det var aldrig gået uden, at Kasper kunne hænge i bæreselen, for det var ca. 45 minutters klatring gennem junglen, på våde klipper og gennem junglen – hele tiden med vandfaldet lige ved siden af.

Det var hårdt. Efter kort tid var vi gennemblødte af sved og trætte i ben og arme af at klatre op ad klipper, trække sig op i lianer og undgå at hænge fast i træ-rødder. Mette måtte sande, at formen ikke helt slog til og måtte sætte sig lidt ned, da det sortnede for øjnene. Men efter en portion vand, gik turen videre. Vores guide førte an med Jonas på ryggen, skarpt forfulgt af Nikolaj, der næsten klatrer som en abe. Jakob udgjorde bagtrop med Kasper på maven, der sad og jublede og nynnede mens han dinglede med hovedet nedad, når der skulle klatres over våde klipper eller henover væltede træer.

Men belønningen var fantastisk. Helt oppe, hvor vandfaldet begynder, er en lille sø, som vi svømmede i. Det vil sige Nikolaj, Jakob og Mette. Jonas synes, at det var for koldt. Og Kasper turde vi ikke have med i det hvirvlende vand.

Man kunne svømme hen til et lille fald, hvor et reb sad fast, så man kunne trække sig ind i en hule under vandfaldet og kigge ud.

Turen ned var lige så fantastisk. Vi nød udsigten fra toppen af bjerget og krydsede vandfaldet flere gange på vej ned. Det falder ikke 80 meter i ét fald, men over flere mindre fald. Flere steder kan man derfor krydse henover med behørig respekt for de våde, glatte klipper.

To timer senere var vi nede igen. Netop som de første horder af turister kom vandrende hen til det første udsigtspunkt. Vi takkede vores guide mange gange og betalte ham naturligvis lidt som tak for hjælpen og oplevelsen. Vi var næppe kommet hele vejen til toppen uden hans hjælp.

Tilbage til foden af bjerget havde taxa-chaufføren mistet tålmodigheden og var kørt, så vi måtte have fat i en ny taxa. Mens vi ventede på taxaen, kunne vi se på en stakkels tiger-unge, der havde som job at være turist-attraktion, som man kunne blive fotograferet med. Egentlig samme koncept, som da vi var i Tiger Kingdom, men der var himmelvid forskel på, hvordan tigrene så ud. Denne her var lænket med en kort kæde til en stor cementblok og så i det hele taget ikke ud til at trives. Selv om vi havde vores moralske skrupler ved besøget i Tiger Kingdom, så var forholdene for dyrene tydeligvis lang bedre end her.

Vi kørte med den nye taxa til det andet vandfald, der ligger tæt ved og – logisk nok – er navngivet Waterfall 1. Det var en helt anden oplevelse.

Selve vandfaldet ligger tæt ved vejen, så der er nem adgang og masser af mennesker. Men det ændrer nu ikke ved, at også dette vandfald er imponerende. Det er 15 meter højt. Det lyder selvfølgelig ikke meget i forhold til de 80 meters fald ved Waterfall 2. Men det er stort, bredt og larmende. Og når man er tæt på, kan man dårligt tale sammen på grund af larmen og alt bliver vådt af dråberne i luften fra vandfaldet. Så det var rigtig godt at besøge begge vandfald.

Vel hjemme igen spiste vi en hurtig frokost og holdt vi velfortjent afslapning på hotellet og tog derefter en tur på stranden. Senere blev der også tid til en tur i poolen for alle.

Aftensmaden spiste vi på en lille restaurant 100 meter fra hotellet. Jakob og Mette havde egentlig bestilt en hummer, men de havde desværre ikke kunne opdrive en hummer på markedet. I stedet bestilte vi konge-rejer og blev rigeligt mætte af de tre kæmpe rejer vi hver fik.