Retur til Ko Samui

Vi havde frygtet sejlturen denne dag, men alt gik fint og roligt. Og vi er nu på Ko Samui de sidste dage af vores rejse.

Vi tog morgen-færgen kl. 9.30 fra Ko Tao til Ko Samui. Efter den hårde sejltur hertil, ville vi bare gerne have det overstået. Alle fik søsyge-piller inden vi tog fra hotellet – det har ellers hidtil kun været Mette, der tog den slags. Og så forløb turen fuldstændig roligt og ingen blev søsyge.

Kasper kunne vist stadig huske, at ingen havde tid til at tage sig af ham på overfarten sidst, så han lagde sig til at sove i sin klapvogn, da vi sejlede ud af havnen. Og vågnede to timer senere, da vi lagde til på Ko Samui. Nikolaj, Jonas og Mette lagde sig også til at sove, da vi sejlede, så Jakob fik for første gang to timers ro til at læse.

Der var stort set ingen bølger og katamaran-færgen svævede let henover vandet, så uanset sovende børn, søsyge-piller m.v. var det ganske sikkert gået fint. Vi var vist bare meget uheldige med udrejsen.

Vores hotel ligger ca. en ½ times kørsel fra færgen, så kl. 12 tjekkede vi ind på vores nye hotel; Thong Ta Kian Resort. Det ligger lige mellem de to store strande Chaweng og Lamai på østkysten. Så vi er tæt på by, forretninger og spisesteder. Og alligevel lidt for os selv, idet kun fire mindre hoteller deler området og ikke mindst stranden i den lille bugt.

Stedet er herligt, men vi var nu lige ved at forlade det, inden vi havde tjekket ind. Vi blev nemlig præsenteret for, at det nu lige kostede lidt ekstra for alle børnene. Jakob kunne fremvise den mail vi havde fået fra dem som bekræftelse på reservation og pris for nogle dage siden, men nu hed det sig bare, at den var sendt automatisk af ”the system”, så det kunne de ikke tage ansvar for. Hmmm. Her kunne vi ganske givet have vundet en større juridisk afklaring af dette ansvars-spørgsmål, men da vi landede på, at det var 400 baht ekstra pr. nat (udover de 2200 værelset koster) og vi til gengæld kunne tjekke ind med det samme og fik fri internet, så valgte vi at betale. Det ville helt sikkert ødelægge mere af vores ferie at skulle finde et nyt hotel nu, end de ville miste ved de fire dages tabt betaling. Bare et rigtig ærgerligt start-indtryk.

Men bortset fra denne misere, så er hotellet super godt. Vi har et dejligt stort værelse, hvor alt er nyt og moderne. Vi bor lige ud til swimming poolen, som vi nærmest har indtaget som vores private pool. Stranden er idyllisk placeret i en bugt med klipper og palmer.

Der er endda et lille vandløb, som straks efter ankomsten blev offer for Nikolaj og Jonas’ dæmnings-byggerier. Men helt så lille som de andre, de har bygget dæmninger ved, var vandløbet ikke. Så det var nødvendigt at rekruttere strandens andre børn og snart blev der talt både dansk, fransk og italiensk omkring dæmningsbyggeriet.

Om aftenen gik vi til Lamai, som er den strand og by, der ligger et par kilometer syd for vores hotel. På vej ind til byen så vi et skilt, hvor der stod, at der hver søndag er aften-marked. ”Det må vi huske” tænkte Jakob for Mette elsker den slags markeder. Kort efter kom vi til centrum, hvor aften-markedet var i fuld gang. For det er søndag i dag. Ja, den slags detaljer som hvad dag det lige er, går man ikke så meget op i på så lang en rejse. Der har været flere gange undervejs, hvor vi simpelthen ikke har været i stand til at kunne huske, hvad ugedag det var. Egentlig ganske befriende. Det glemmer man aldrig hjemme.

Vi gik  ombord i markedets madboder og traskede frem og tilbage mellem de mange boder og valgte mad. Et par majskolber fra én bod, forårsruller og nogle trekantede deep fried ting vi ikke helt ved, hvad var fra en anden bod. Riskugler, pølser, kyllingespyd, karry-ris fra andre boder. Der var endda en bod, der lavede franske kartofter, så det fik vi også.

Det var enormt hyggeligt at sidde i vejkanten og guffe de mange små-retter. Og ikke mindst at gå rundt og vælge mad i de farvestrålende, duftende gade-køkkener. Jonas var ikke helt vild med konceptet, men fik da både spist kyllingelår og frisklavede chips. Nikolaj var mest glad for at få majs, så dem røg der næsten to ned af. Og Kasper smagte på stort set alt.

Til dessert delte Nikolaj og Jonas en pandekage og Jakob og Mette frugt-shakes – sådan nogle smoothies-agtige nogen – her med henholdsvis jordbær og ananas.