Endnu en rejsedag. Men lidt mere speciel end de andre. Vi skulle videre til endnu en af de sydthailandske øer, mens Anders, Susanne, Elias og Jonathan blev på Ko Lanta og fik mulighed for at nyde de sidste par dage af deres ferie uden os. Om to dage skal de hjem til Danmark. Det er godt, at det ikke er os. Rent faktisk er kun halvdelen af vores ferie slut.
Vi havde en stille og rolig formiddag. Efter alt var pakket spiste vi en ”afskedsfrokost” på stranden med Anders og Susanne. Det var mærkeligt at sige farvel til dem og drage videre.
Det har været skønt at rejse sammen. Selvfølgelig lægger det også lidt mere bånd på os hver i sær. I en flok på ni er der altid nogen, man venter på eller aktiviteterne lige skal passes ind efter. Men vi har også været gode til at lave nogle ting sammen og andre hver for sig.
Det har været hyggeligt at komme tættere på hinanden – og ikke mindst hinandens børn. Måske det kunne have været endnu mere, hvis vi havde fortsat rejsen sammen. Vi havde da fx håbet, at Nikolaj, Jonas og Elias ville hænge mere sammen og have deres egen lille verden. Kasper og Jonathan havde vi nok også forestillet os ville have mere sammen. Men det ændrede Kaspers liv og ”interesse-radius” enormt, at han et par dage før vi rejste begyndte at gumpe rundt. Derfor blev forskellen mellem ham og Jonathan lige pludselig meget stor. Men de har nu klart lært hinanden at kende. Jonathan virker meget opmærksom og Kasper er sød til at give ham sut (eller hiver lidt i ham), når de sidder sammen.
Vi tog afsked og drog af sted til havnen for at sejle videre til Ko Kradan. Anders og Susanne var søde at bytte kamera med os – hvilket betød, at de fik vores ødelagte kamera med hjem og vi lånte det ene af deres kameraer. Tak for det.
Vi havde sørget for at bede om billet til en af de færger, der sejlede direkte fra Ko Lanta til Ko Kradan. Men som vi har oplevet det før, betyder ”yes, yes” ikke nødvendigvis, at man er blevet fuldt forstået. Vi havde da fået en billet til Ko Kradan (hvilket jo var det vigtigste), men båden skulle lige en lille rundtur til en anden ø først. Det var måske nok en omvej, men ikke noget langt stop ved øen Ko Ngai. De fire passagerer, der skulle af her, blev blot dumpet ud over rælingen midt på havet. Heldigvis var der kommet en longtail båd fra øen, som de kunne hoppe ned i og blive sejlet ind. Nå, men det var vist kun fint, at turen blev dobbelt så lang, for så fik både Jonas, Kasper og Mette udsovet.
Sejlturen er i øvrigt en smuk tur gennem et farvand med mange frodige klippeøer – næsten lidt som i Ha Long bugten i Vietnam.
Efter et par timers sejlads lagde båden til på stranden af Ko Kradan. En lille ø uden andet end et par små primitive ressorts samt et væsentlig mere luksuriøst. Der er ikke nogen mole, så færgen sejler så tæt på land, som den kan og så vader man det sidste stykke. Det var fantastisk at sætte fødderne i det krystal-klare vand med hvid sandbund og fisk, der svømmede rundt om fødderne.
Ko Kradan Beach ressort, hvor vi skal bo, lå ca. 200 meter fra hvor båden lagde til, så der gik ikke længe, før vi var i vores hytte. Den er primitiv; ingen varmt vand, udendørs bad, ingen andre møbler end en slidt seng, en madras på gulvet og et lille natbord.
Men det ligger helt fantastisk. Vores terrasse vender lige ud mod havet og der er vel ca. 10 meter til vandkanten – 50 meter når det er lavvande.
Og selv om alt virker mere slidt og ”basic” end da vi boede på Phi Phi Relax Beach Resort, så er der nu også flere ting, der er bedre her. Fx er der strøm hele dagen. Og air condition, som dog kun må bruges om natten. Og som Jonas konstaterede, da vi havde fortalt om reglerne for området. ”Det er vildt luksus her. Man må smide papiret i toilettet.” Som I nok kan forstå, har det ikke været tilladt de seneste steder, vi har været. Men bortset fra de ting, så minder det meget om vores ophold på Phi Phi.
Vi hoppede hurtigt i badetøjet og gik i vandet. Og ”gik” er den rigtige betegnelse, for det var lavvande, hvilket betyder, at der er meget lavt vand rigtig langt ud. Ja faktisk helt ud til revet, hvilket gør det næsten umuligt at svømme. Det lykkedes dog at finde bedre dybde og vi fik snorkel-udstyret på. Vandet er så klart, at Kasper kan se fiskene svømme rundt, så mens Nikolaj, Jonas og Mette snorklede, prøvede Kasper og Jakob at fange fisk med fingrene.
Om aftenen kunne vi falde i søvn til lyden af bølgernes brusen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar