Afslapning

Ren afslapning. Vi har bare hængt ud ved vores hytte, ved poolen og på stranden. Kun suppleret med et par korte ture til byen.

Vores to første dage på Ko Lanta har vi taget i meget lavt tempo. Vi har nydt at kunne supplere en varm strand eller gåtur med at slappe af i en hytte med air condition.

Vi har passet hinandens børn lidt på skift, så vi har fået tid til massage. Både alle os voksne. Men også Nikolaj har fået en mini-omgang thai-massage. Han faldt – ligesom sin far – i søvn undervejs.

Stranden er fantastisk flot. Stor, bred sandstand. Men den er ikke god at bade fra, da der få meter ude er rigtig mange sten og klipper. Det er ærgerligt for stedet inviterer ellers virkelig til at ligge ved stranden. Måske det også er årsagen til, at der ikke ser særlig mange mennesker. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at selv om det er høj-sæson er der ikke særlig mange turister på stranden. Til gengæld er der million-vis af bittesmå krabber, der lever i små huller i sandet.

Vi gik en lang tur langs stranden ind mod byen. På et tidspunkt gik vi fra stranden op til hovedvejen – troede vi. Men vores stedsans var åbenbart ikke indstillet helt korrekt for vi havnede midt i et lokalt boligområde.

Heldigvis forstår folk her ikke dansk for det blev lidt pinligt da Jonas råbte ”se, der er en orangutang” – og det så var den lokale automekaniker. ”Men han havde altså et hoved som en orangutang” forsva-rede Jonas sig, da vi tyssede på ham.

Men det var nu også pudsigt nok at opleve. Hele øen er stadig præget af, at øen blev ramt relativt hårdt af Tsunamien i 2004. Mange bygninger er genopbygget med støtte fra forskellige tsunami-fonde. Det er typisk murede stenhuse, der står i stærk kontrast til de træhytter med blik- eller stråtag som der stadig ligger mange af. Adskillige gange blev vi spurgt af tuk-tuk chauffører eller forbipas-serende biler om vi virkelig ikke ville have et lift. De forstår vist ikke, hvorfor nogle turister gider van-dre af sted i varmen. Men det er nu engang den bedste måde at opleve på og vi fik suget til os af livet og naturen her. Nikolaj og Jonas tog turen i stiv arm og gik de ca. 3 km stort set uden brok selv om det er overordentlig varmt. Kasper sov hele vejen.

I byen var på det lokale marked. Nikolaj og Jonas forelskede sig endnu engang i alt muligt. Mette og Jakob holdt stand til det meste. Men Nikolaj fik dog en højt ønsket Real Madrid kasket med hjem. Vi mødtes med Anders og Susanne, der havde taget en bil ind til byen, og spiste fælles aftensmad på en hyggelig restaurant ud til vandet.

Særligt Kasper satte pris på maden og spiste af stort set alle de portioner, der blev serveret. Han nyder virkelig maden her og det er nu fast rutine, at vi også bestiller en voksen-portion til ham.

Hjemad tog vi en tuk-tuk. Og vi fik fat i den mest fantastiske luksus tuk-tuk med lænestol, som børnene sad i. Der var endda plads til, at vi kunne samle Elias op undervejs (Anders og Susanne havde besluttet at gå hjem). Meget venlig chauffør, der fjollede med drengene og kunne en del engelsk. Han tilbød os at tage fat i ham, hvis vi skulle på tur en af dagene – og gav os et fint håndskrevet visitkort til ”Ivory limo service”. Det var så hans tuk-tuk ;-)

Vi fandt også ud af, at den koncert der var aftenen før var en lokal festival, der varer hele ugen. Det er lidt surt, men vi må se at komme og deltage i det en af de næste aftener.