Kongebyen

Vi har stadig ikke helt vendt døgnet, så planerne om at komme tidligt af sted gik ikke så godt. Men vi nåede da ned og fik morgenmad inden restauranten lukkede kl. halv elleve.

Herefter gik turen mod Bangkoks gamle kongeby. Vi tog ”skytrain” et stykke af vejen. Det er en højbane, der hurtigt klarer sig henover Bangkoks trafikpropper. Men hvis det skal gå hurtigt forudsætter det, at man tager det den rigtige retning – det spildte vi lige lidt tid på at finde ud af ;-)

Vi kunne ikke tage skytrain helt til den gamle kongeby, så de sidste par kilometer skulle vi gå. Det var desværre lettere sagt end gjort. Bangkok er ikke rigtig indrettet til fodgængere – i hvert fald ikke, hvis man går rundt med klapvogn. Mange steder har de veje man skal krydse høj midterrabat. Fodgængere kan derfor ikke komme over – hvilket jo er meget smart i det trafikkaos der hersker. I stedet er der fodgænger-broer alle steder. Men det er til gengæld ikke smart med en klapvogn. Vi prøvede at finde en anden vej, men da vi var gået lige så langt i den forkerte retning for at krydse en vej, som vi overhovedet var kommet siden vi stod af toget besluttede vi os for at holde en tiltrængt is-pause. Og efter pausen prajede vi to tuk-tuk’er der hurtigt (men ikke sikkert) bragte os til Wat Phra Kaew -”The Grand Palace”.

Jonathan havde desværre rigtig svært ved at klare varmen, så Anders, Susanne, Elias og Jonathan tog hurtigt hjem til hotellet.

Selve paladsområdet er fascinerende og meget Thailandsk arkitektur og ikke mindst udsmykning. Der er guld og glasmosaikker alle steder og skinner gyldent i solen. Overalt er der små udsmyknings-detaljer. Og på en lang væg er en række historiske begivenheder afbilledet i store farvefyldte væg-malerier. Jakob forklarede Nikolaj og Jonas lidt om det første billede og derefter digtede de historier for hinanden om de næste 50 meter billeder. Essensen i alle historierne var – så vidt vi kunne høre – alle forskellige afarter af, at kongens soldater massakrerede fremmede hære. Måske lidt ensidigt, men det er faktisk ikke sikkert, at det er så fjernt fra det billede maleren gerne har ville give af Thailands konger, der bestemt ikke altid har haft venligtsindet forhold til naboerne.

Et resultat af nabo-stridighederne så vi i det næste tempel, hvor ”den grønne smaragd-Buddha” var udstillet. Selv om den er uanseelig i størrelse er den blandt de helligst Buddha-figurer i verden. Og den har været rundt i mange lande som krigsbytte gennem tiden og havnede i Thailand for ca. 250 år siden som krigsbytte fra Laos.

På vej ud igen kom vi forbi det nuværende kongelige residens. Et sjovt byggeri. Når man ser det nedefra kunne bygningen lige så godt have stået i et klassisk London-kvarter i England. Lige indtil man når til taget, der er udført i Thai-stil med gyldne spir. En stil-blanding der nok er mere pudsig end køn.

Efter besøget i kongepaladset besøgte vi templet Wat Pho  med ”den liggende Buddha”. En 46 meter lang og 15 meter høj gylden statue af Buddha. Den er godt nok stor.

Vi ville egentlig have været videre med ”flod-bussen”, men den er åbenbart meget populær blandt thai’er for efter tre både havde passeret os uden at have plads til en klapvogn fordi der kun stod 3-5 passagerer af samtidig med at mindst 50 forsøgte at komme på den overfyldte færge hver gang vendte vi floden ryggen og spurgte i stedet en tuk-tuk chauffør om han kendte vores hotel (Somerset Lake Point). Desværre kunne vi ikke selv huske adressen, men chaufføren nikkede glad og bekræftede, at han kendte hotellet, så vi aftalte en pris og hoppede i hans tuk-tuk. Det bragte os på en 45 minutters køretur rundt i Bangkok for det viste sig selvfølgelig, at chaufføren ikke anede hvor vores hotel var. Efter ca. 40 minutter kom vi dog til et område som vi kunne genkende og lede den stakkels chauffør på rette vej. Godt vi havde aftalt pris på forhånd.



Den liggende Buddha - ja, det er fødderne...



Så var det naturligvis blevet tid til en tur i poolen inden vi skulle spise aftensmad. Jakob mente han havde set et godt spisested nede af en af de sidste gader tuk-tuk chaufføren havde ledt efter vores hotel. Så det overtalte vi Anders & Susanne til at tage med på udkig efter. Vi fandt også hurtigt den rigtige gade, men blev lidt bekymrede fordi de første 8-10 butikker var massage-steder. Et godt stykke ende af gaden lå dog en hyggelig lille restaurant med egen gårdhave. Her blev vi bænket på store puder og mens vi prøvede at vende os til at sidde i skrædderstilling og spise fik vi serveret den ene gode thai-ret efter den anden. Mette fik bl.a. serveret vores livs bedste – men måske også stærkeste – grønne karry-suppe. Den gode og stærke mad blev skyllet ned med rigeligt med thailands øl. En god optakt til at fejre nytåret.